Love Match, dating, "værested" og "Brevkasse" også for sindslidende, pårørende og andre interesserede.

Information om Love Match

Som psykisk syg har man et stort behov for at møde ligesindede man kan snakke med, som forstår en og det man gennemgår. Og for at have et sted hvor man kan møde venner eller en kæreste uden, at man som på de traditionelle chat og dating sider på Internettet, bliver sat i bås og stigmatiseret pga. sine psykiske problemer.

Love Match tilbyder et sådan fristed, chatten eller hjemmesiden skal dog ikke bruges til at søge hjælp, har du behov for hjælp af den ene eller anden slags, bør du i stedet kontakte din praktiserende læge. Du er dog velkommen til at bede om et godt råd på vores meget omfattende brevkasse. Men husk at Love Match ikke er et behandlingstilbud, men et tilbud hvor man kan møde ligestillede som på den ene eller anden måde befinder sig i den samme båd.

(...)

Love Match er en frivillig organisation, arbejde etc. i forbindelse med hjemmesiden og brevkassen er baseret på frivilligt og ulønnet arbejde, og det er også helt gratis for brugere af hjemmesiden at benytte projektet. Love Match samarbejder med andre organisationer og væresteder om f.eks. arrangementer, senest til Århus Ung Uge afholdt af UFO-Århus. Og der er desuden mindre aktivitetsklubber rundt om i landet, som alle er drevet af brugerne på Love Match og løbende arrangere forskellige ting indbyrdes, hvor alle har mulighed for at deltage.
Læs meget mere om Love Match ved at følge linket: http://www.lovematch.dk