1001 Nats Eventyr. En indføring

Af Robert Irwin
Forlaget Vandkunsten 2005
1. udgave.
1. oplag.
358 sider.
Indbundet.
228 kr.
ISBN 87-91393-63-9.


I 1958 havde jeg for første gang i mit liv "mødt" begrebet "Islam" gennem en omfangsrig bog, jeg fandt på den øverste hylde i en af de mange bogreoler, i bibliotekstuen i mit barndomshjem.

Jeg var 6 år gammel og bogens titel var "Sindbad Søfarerens forunderlige rejser".... Bogen var på over 600 sider og langt fra de sølle, gennemredigerede til det rene "ingenting" udgaver vi kan få i dag. Jeg var ti år gammel, da jeg var ved at vende bogens sidste side.

Året var 1958, ingen har hørt om kommunikationssatelitter endnu, et tv-billede så jeg kun en halvtime om ugen og ingen troede på, at dette vil blive et hvermands-medie engang i fremtiden. De eneste nyheder om og fra omverdenen fik man gennem radio, aviser og forfilms i biograferne.... Betegnelsen "muslimer" var ikke alment anvendt på det europæiske kontinent... og skulle snakken falde på Muhammeds disciple - kaldtes de for "muhammedanerne".

Der eksisterede i hvert fald ingen "fobi", ingen frygt for og ingen betænkeligheder ved Islam og dennes disciple. De boede for sig selv i ugæstfrie verdensdele og det nærmeste jeg vidste om dem var, at de havde masser af olie de solgte til resten af verden og var et folk, der skabte 1001-nat eventyrerne og "Sindbad Søfareren".

Jeg har på intet tidspunkt hørt klager og kritik af Islam som religion og levevej. Det eneste tidspunkt jeg hørte politisk-kritiske ytringer om Islams disciple var, da efterretningerne om den arabiske billigelse og glædesrus over eksistensen af Tyske koncentrationslagre i Østeuropa nåede frem til de områder, der har båret de største ofre, som følge af den tyske udryddelse af de udpegede racer - jøder, romaerne (cigøjnere) og alle de øvrige, hvis politiske observans erklæredes som værende skadelige og undergravende for Det Tredje Rige...

Selv om det var det eneste tidspunkt jeg hørte kritiske røster om Islam - at dømme ud fra de voksnes reaktion på efterretningerne om de, på hustage dansende Araber og folkefesterne i gaderne i Jerusalem, for at fejre de millioner af dødsfald i Europa i tiden under Anden Verdens Krig.... gjorde de voksnes bestyrtelse og tårer - et uudslætteligt indtryk på mig, jeg siden ikke kunne få til at passe ind i det indblik jeg sideløbende havde fået i Mellemøstens historie, mentalitet, kultur og daglige skikke, jeg lærte om gennem de ældgamle fortællinger om Sindbad Søfarer og Sheherazade.... og senere, gennem flere andre historiske kilder.

Der er ingen.... i-n-g-e-n overensstemmelse mellem det verdensbillede der skabes som følge af udforskning af de ægte, historiske kilder til viden om denne religion og dennes tilhængere og - den måde, der tegner denne religion i dag - af dennes udøvere....

Vi skal respektere en tro, der er ikke vores og som i den grad udøves forskelligt, til tider ukendeligt for hverandre blandt Islams egne rettroende. Vi forlanges at lære om og finde rundt i troens kringelkroge og.... leve i overensstemmelse derved.... hvad muslimerne selv har i århundreder forfejlet adskillige egne forsøg på, blandt hinanden. Sidst men ikke mindst... forlanges der af os, at også vi skal sætte vores lid til denne religions quides - imammerne, der skal have retten til at fortælle os, hvad de mener vi skal gøre eller ikke gøre, for ikke at forulempe eller fornærme de "rettroende" (!?), der bor iblandt os og.... nu også i deres fjerne hjemlande...?

Man kræver af alle os andre i dag, at vi skal kunne abstrahere fra, hvad "nogle" af muslimerne foretager sig i Islams navn.... samtidigt med, at man postulerer, at netop denne religion er den eneste homogen, kernestabile og alle andre overlegen tro i verdenen.... Altså... der forlanges af os, at vi nu også skal leve i samme schizma, der har præget Islam i århundreder.... kostede muslimske menneskeliv og ofre netop i kraft af, at der heller ikke indenfor Islam findes en entydig konsekvens folkeslagene imellem og ej heller eksisterer der et ægte fælleskab på tværs af etniske og sociale forskelle - til trods for, hvad der ellers prædikes med udgangspunkt i Islams vigtigste bog - Koranen....

Og så er det, at burkaen, tørklædet og andre, religiøst påbudte symboler dukker op hos de sidste to generationer efterkommere af muslimske tilrejsende i vores verdensdel..... Vi opfatter disse som værende overgreb på vores ret til at vælge og fravælge, hvad vi ønsker at omgive os med i vores fædreland, et land vores børn vokser op i og et land, hvor vi udkæmpede flere kampe i løbet af det sidste århundrede, for netop at opnå, hvad disse efterkommere af muslimske tilrejsende i dag forkaster, kritiserer og betvivler..... Vi kan ikke føle os ikke angrebet på vores inderste, når de samme muslimske børn, som er født og vokset op her, mætte, frie for sygdomme og børnedødeligheden, med de samme uddannelsesmuligheder som vore egne - i dag vender dem imod hvad der har været vores anstrengelser, ofre, blod, sved og tårer, der førte os til.... hvor den fremtid vi ønsker for vores børn - begynder.

Jeg mener helt bestemt, at største parten af efterkommere af de muslimske tilrejsende er lige så forvirrede og vildtledte med hensyn til Islams budskaber og påbud - som vi selv er stående på den udkigpost vi befinder os på i dag og iagttagende udviklingen rundt om os....

Jeg vil vove den påstand, at disse unge muslimer i lyset af begivenhederne iværksat af deres egne trosfæller rundt om i verden kun har valget mellem pest og kolera.... enten tager de til efterretning hvad der bliver budt dem af deres egne og opgiver deres tro i protest og af anstændighed - eller.... bøjer de sig for og fastholder deres tro i den ny-oprindelige form, de selv har konstrueret ved hjælp af "autoriteterne" i deres eget netværk, hvoraf immamerne er de, der stærkest kræver deres "ret" til at blive hørt og adlydt af alle muslimer, og nu også af vi andre.... ikke muslimer.

I min optik ligner denne reaktion fra de unge muslimers side en sammenblanding af det naturlige ungdomsoprør mod forældrene og andre verdslige autoriteter og.... via det religiøse stillingstagen, at sætte skillelinien mellem sig og det, ikke mindst i deres eget miljø voksende, daglige udfordring til hver enkeltes overlevelse og integritet. Så er det nemmere, at vende sig "tilbage" mod, hvad i barndommen er forekommet som et trygt og veldefineret livsgrundlag.... At leve "kun" med sig selv og sine frie valg er i sandhed en udfordring af de helt store.... det har vi andre levet med med større og mindre success, skiftende i mange omgange i løbet af en levetid. Er det i så fald så underligt, at efterkommere af de muslimske tilrejsende benytter, hvad de allerede har i deres netværk, for at slippe udenom disse hårde livsudfordringer og fastholde, hvad de selv mener er et fælleskab og socialt netværk, i mangel af bedre.....?

Hvorom alt er og i lyset af, hvad jeg selv har oplevet i min egen levetid i og omkring mig selv - vil jeg bestemt mene, at viden om hinanden er alt for ringe og en uudtømmelig kilde til frygt og utryghed. Problemet er dog, at hvis jeg sætter mit lid til det, der bliver prædiket i dag og ud fra den ene, mere fantastisk end den anden fortolkning af hvad det er Islam "går ud på", "hvorfor, hvorledes og hvorhen".... vil jeg afgjort helst selv at vælge, hvad mine kilder skal være og vil til enhver en tid stole mere på de historiske kilder end det man hører og læser i div. religiøse forsamlinger i dag, hvor religionen bliver frit fortolket for de rettroende af hvem det end nu tilfældigvis måtte stå for tur.

Jeg vi derfor meget gerne anbefale, at den dag man mener selv, at tiden er til at finde ud af noget mere om dette folk, der er forenet under den fællesreligiøse fane, dækkende over ufattelig meget splittelse og ufred - at man rækker efter en pålidelige oversættelse af 1001 Nat som denne, der ses her under....

Der er aldrig en skade til, at lære mere om ens samtid og de historiske begivenheder, der førte verden frem til, hvor den befinder sig i dag.... Alt dette kan man slå op i eller på anden måde finde frem til historiske beskrivelser.

Hvad man dog ikke finder i disse er, det vigtigste for os i dag... og det, der er en kilde til mange tilbagevendende problemer, udspringende fra, at ingen af os forstår nok af, hvordan hinanden tænker, reagerer og føler.... og der er i sandhed en enorm forskel i hvordan vi forstår livet.... muslimerne og os. Viden om netop dette bliver aldrig forældet, kun justeret af tiden og fremskridtet - men i bund og grund, inderst inde i hjerterne er vi, som vi altid har været.... os og muslimerne. Og netop denne viden kan vi faktisk finde i disse ældgamle overleveringer, der går under titlen 1001 Nat.

Det er ikke sikkert, at vi vil finde alt det vi læser om acceptabelt eller forståeligt.... men vi vil i det mindste se det sort på hvidt, og kan måske forholde os mere realistisk til dagens udfordringer.

Vi er nødt til at gøre noget.... og prøve at forhindre, at hele vores børns fremtid kommer til at gå op i konflikter, ufred og det der er værre....



Citer Oprindeligt indsendt af Forlaget Vandkunsten 2005
Oversat af Ole Lindegård Henriksen.
Tilrettelagt af Allan Daastrup, Åse Eg Jørgensen og Carl-H.K. Zakrisson.

1001 Nat er blevet synonymt med det fantastiske og det eksotiske. Ethvert barn kender historierne om Aladdin, Sindbad Søfareren og Ali Baba. Men kun få læsere er klar over, hvornår bogen blev skrevet, eller hvad det egentlig er for et værk.

1001 Nat er ikke nogen børnebog, langtfra. Den indeholder hundredevis af historier af enhver slags: fabler, fortællinger, erotiske eventyr, debatter, politiske allegorier, mystiske anekdoter, praktiske religiøse anvisninger og komedier. Den er en labyrint af historier og fortællinger inden i hinanden.

Robert Irwins 1001 Nat. En indføring guider veloplagt sin læser gennem denne labyrint, og giver gennem sin behandling af stoffet indblik i det middelalderlige Mellemøstens modkulturer og socialhistorie og den verden, der befolkes af historiefortælleren, slangetæmmeren, tyven, troldmanden, narkomanen, skattejægeren og horebukken.

Robert Irwins Tusind og en nat. En indføring er den ottende udgivelse i Carsten Niebuhr Biblioteket, en serie, som Davids Fond og Samling udgiver sammen med Carsten Niebuhr Afdelingen, Københavns Universitet, med det formål at gøre lødige bøger om islamisk kultur tilgængelige på dansk.

http://www.forlagetvandkunsten.dk/93409/
Citer Oprindeligt indsendt af Svend Søndergaard
En bog indeholdende tusinde nætters historie

Det ældste arabiske manuskript vi har af 1001 nat er det, som Antoine Galland benyttede til sin epokegørende oversættelse og bearbejdning, der udkom fra 1704 til 1717. Det stammede fra Syrien og var i tre bind, som dog kun indeholdt de første 282 nætter. Der er i dag bred enighed om, at manuskriptet stammer fra sidste halvdel af 1400-tallet. Det ligger i Bibliothèque Nationale i Paris og blev i 1984 udgivet af Harvard-professoren Muhsin Mahdi i en forbilledlig tekstkritisk udgave med oplysninger om varianter fra senere manuskripter. Herved repræsenterer Mahdis udgave et stort skridt fremad i forhold til de gamle trykte udgaver fra 1800-tallet, som var rettet til sprogligt, så at de fulgte den arabiske grammatiks regler og holdt sig til det dannede litteratursprogs stil.

Med Mahdis udgave har vi nu adgang til et pålideligt og mere autentisk tekstgrundlag, som allerede har givet anledning til oversættelser til engelsk, tysk og hollandsk. En dansk oversættelse er under forberedelse. Som den tyske oversætter, Claudia Ott, bemærker i sit Nachwort: ”Ikke blot dets oprindelighed udmærker Galland-håndskriftet. Fortællingerne virker også mere levende og smukkere formuleret i det end i andre udgaver”.

[b9I 1949 udgav Nabia Abbott en artikel om et enestående fund i Egypten af to papirblade, som oprindelig havde været titelblad til en bog med navnet Kitâb fîhî hadîth alf layla (En bog indeholdende tusind nætters historier). Af forskellige notitser på de to blade fremgår det, at bogen har eksisteret i oktober 879 e. Kr. Der kan ikke herske tvivl om, at det drejer sig om 1001 nat, og det er første gang, bogen dukker op i historien.[/b] Som Heinz Grotzfeld, en førende forsker i 1001 nat, bemærker, så er det interessant, at den har været kendt i Egypten, som på den tid lå i periferien af kalifatet, og endvidere at den var skrevet på papir og ikke det billigere papyrus. Det tyder på, at bogen har været udbredt og anset.

Første gang vi hører nærmere om 1001 nats indhold er i den egyptiske historiker al-Mas'udis Murûdj al-dhahab fra første halvdel af det 10. årh. Her nævner han den som en af en gruppe bøger, der indeholder spændende historier, ”kommet til os fra persiske, indiske og græske (rûmî, dvs. byzantinske) bøger og oversatte for os. Det vi har nævnt, ligner bogen Hazâr afsânah – den nøjagtige oversættelse (af denne bogtitel) fra persisk til arabisk ville være Alf khurâfa (Tusind eventyr), men folk kalder denne bog Alf layla (Tusind nætter); det er historien om kongen, om veziren og hans datter og dennes tjenerinde, og det er Shîrzâd og Dînâzâd...”.

Det er tydeligt, at vi her har at gøre med en samling af fortællinger med samme struktur som den,

vi kender fra de senere samlinger: En rammehistorie med den kloge Shirazad (Shahrazadeh), der redder sit liv ved at fortælle historier gennem tusind nætter for sin gemal, kongen. Forbindelsen til det persiske passer fint ind i det billede, forskere har dannet sig af 1001 nats tidlige form og videre udvikling. Man kan ud fra papirfragmentet fra 879 forestille sig, bogen allerede ved midten af 9. årh. har været kendt i Bagdad, netop på en tid da hovedstaden havde sin kulturelle blomstring, og hvor mange fremmede litteraturværker blev oversat til arabisk, heraf en hel del af underholdende og belærende art fra det middelpersiske pehlevi. Dele af den litteratur har rødder i Indiens store skat af myter og fortællinger, og man har da også påvist indiske elementer i 1001 nats rammehistorie, ligesom hele konceptet med en fortællecyklus indfattet i en rammefortælling kendes fra indiske samlinger.

Næste gang bogen omtales er i boghandleren fra Bagdad Ibn al-Nadîms al-Fihrist (katalog) fra 987, en oversigt over samtlige arabiske bøger, der på hans tid var i handelen. Han fortæller: "De første der samlede eventyr og gjorde bøger deraf og lagde dem i biblioteker ... var perserne ... så tog dette til og udbredte sig i sassanidekongernes tid, og araberne oversatte dem til arabisk, og de sproglærde tog sig af dem, rettede dem til og forskønnede dem, og forfattede lignende i den genre. Den første bog, der blev gjort i denne genre, var Hazâr Afsân, og det betyder Tusind eventyr. Grunden til det var, at en konge blandt deres konger, når han havde giftet sig med en kvinde og tilbragt en nat med hende, plejede han at dræbe hende morgenen efter. Så giftede han sig med en pige af kongeslægt, begavet med fornuft og viden, ved navn Shahrazâd. Da hun var sammen med ham begyndte hun at fortælle eventyr, og ved nattens ende var fortællingen kommet så vidt, at det førte kongen til at lade hende leve, og han bad hende om slutningen af historien den næste nat. Lige til der var gået 100 nætter for hende, mens han havde ligget med hende og de havde fået en søn, som hun viste ham. Hun forklarede ham sin list mod ham, og han beundrede hendes klogskab, følte kærlighed til hende og lod hende leve. Kongen havde en husholderske ved navn Dînârzâd, som var hendes medvider."

Iøvrigt bemærker Ibn al-Nadîm, at han har set bogen Hazâr Afsân i sin helhed flere gange, at værket indeholder tusind nætter, men færre end to hundrede historier, og at den i virkeligheden er en værdiløs bog med dumme historier. Det skinner altså tydeligt igennem, at bogen ikke hørte til tidens litterære kanon, hvor poesi og kunstfærdig blomstrende og belærende prosa (adab) havde højeste rang. Nok er eventyrsamlingen taget under kærlig behandling af formskærerlauget og blevet til en bog, men den lugter alligevel stadig lidt af sin ydmyge oprindelse i folkelig fortællekunst. Den lærde boghandler kan tydeligvis ikke anbefale den til sine pænere kunder, men indrømmer dog ærligt at have været nødt til at interessere sig for den! Kun sjældent bliver den omtalt i senere arabisk litteratur, men den lever sit liv og får stadig tilvækst af nye historier. Efter de første par hundrede år i Bagdad kom ny tilvækst fra Egypten, bl.a. fortællinger om gavtyve og kriminelle, som ofte foregår i et genkendeligt Kairomiljø. Først i løbet af det 16. årh. formoder man, at der findes en nogenlunde fast tradition i Kairo for, hvilke historier 1001 nat omfatter.

Hvornår og hvor der foreligger en første version med et fuldstændigt repertoire af 1001 nætter, ved vi ikke. Men i en notitsbog fundet i Kairo-genizaen (et synagogearkiv) fra 1150 omtales et udlån af en bog ved navn 1001 nat. Selve bogen var der desværre ikke. Det nye navn kan have noget at gøre med en religiøs ydmyghed: et rundt tal som 1000 hører Gud til, et menneskeværk bør nøjes med et ulige tal. Nu hedder bogen altså for al fremtid Alf layla wa-layla. Meget tyder på, at der allerede før Galland-håndskriftet fra 1400-tallet har foreligget flere versioner. Det faktum, at bogen ikke havde nogen navngivet forfatter eller samler (til forskel fra H.C. Andersen og brødrene Grimm), og iøvrigt ikke hørte til dannede menneskers læsestof, udsatte den for skiftende fortælleres og afskriveres luner.

Med Galland og med den succes i Europa, som hans oversættelse nød, opstod der i det 18. årh. en trang til at komme i besiddelse af hele håndskrifter. Mangen en konsul i Kairo og Damaskus fik forespørgsel fra arabiskkyndige lærde i Europa om at skaffe et sådant. Og det lykkedes enkelte gange, i visse tilfælde ved at en afskriver prompte leverede en version, han selv havde komponeret eller udfyldt med historier han havde hørt. De 14 håndskrifter, der idag befinder sig i europæiske biblioteker er ret forskellige, og kun et par stykker er nogenlunde fuldstændige.

Tekstudgaver

I det 19. årh. kom de første trykte udgaver af 1001 nat. I 1814-18 udkom i Indien, understøttet af College of Fort William for Oriental Languages, en tobinds udgave af et manuskript, der kun indeholdt 281 nætter, som blev suppleret med bl.a Sindbad Søfareren. Det er den såkaldte Calcutta I udgave. Breslau udgaven fra 1824-43 i 12 bind, udgivet af Maximilian Habicht (de første 8 bind) og derefter af Heinrich Leberecht Fleischer, indeholder Gallands tekst, suppleret med tekster med et par tekster af Michel Sabbâgh og dom Chavis, to arabere der var kaldt til Frankrig for at arbejde sammen med franske arabister i 18. årh. En del af indholdet havde de dog selv fabrikeret (f.eks. Aladdin). Der indgik også et såkaldt "Tunis"manuskript, som har vist sig at være et falskneri af Habichts assistent Mordecai ibn al-Nadjdjâr.

I 1835 udkom i Kairo den såkaldte Bûlâq I udgave i to bind, benævnt efter det egyptiske statstrykkeri i Kairoforstaden Bûlâq. Den repræsenterer standardversionen af en gruppe egyptiske 1001 nat manuskripter fra 17. og 18. årh., der omtales som Zotenbergs egyptiske recension (ZER) efter den lærde Zotenberg, som havde udforsket disse manuskripter. Bûlâq I tjente som forlæg for den kendte engelske arabist E.W. Lane's oversættelse fra 1839. Udgaven blev flere gange genoptrykt, også i mange folkelige firebinds billigudgaver, solgt på gaden i Kairo for en slik. Disse dog noget forkortede.

Endelig er der den anden Calcutta udgave (Calcutta II) som blev udgivet af Macnaghten i 1839-

42 i fire bind. Denne udgave indeholder materiale fra et Kairo-manuskript, fra Calcutta I og Breslau-udgaven. I alt væsentligt stemmer den i omfang og historiernes rækkefølge overens med Bûlâq I. Den blev benyttet som forlæg af Richard Burton (1885)for hans levende men noget excentriske engelske oversættelse, som han desuden udfyldte med flere supplementsbind, bl.a. hentet fra Wortley-Montague-håndskriftet, der indeholder meget særstof i forhold til de gængse versioner. Calcutta II blev også lagt til grund for Enno Littmanns solide og pålidelige tyske oversættelse (1921-28 ). Som et eksempel på senere trykte udgaver kan nævnes en i fire bind fra 1880-83, lithograferet (og altså håndskrevet) og trykt i Bombay, som jeg erhvervede på en bogauktion i min studietid. I efterordet siges det om udgaven: "Den er konfereret med tre ægte udgaver (nusakh sahîha) såsom den trykte i Calcutta og den trykte i Egypten og et håndskrift fra gammel tid". Ikke særlig præcist, men det siger lidt om, hvordan man arbejdede med at flikke teksterne sammen.

I Beirut udkom i 1888-90 på det katolske trykkeri en "renset og korrigeret" udgave ved jesuiten Antûn Sâlihânî. Renselsen omfatter især de erotiske passager. Disse har jo også i mange oversættelser været et problem. Enten har man som Galland, Lane og til en vis grad Østrup udrenset dem, eller som Burton og ikke mindst Mardrus (1904) smurt ekstra på og derved fået 1001 nat til at fremstå som et væsentlig erotisk værk. Det er lidt ærgerligt, at netop Mardrus' i Falbe-Hansens (og Mogens Boisens) oversættelse fra det franske er blevet den mest udbredte danske tilgang til 1001 nat. Ikke mindst i betragtning af, at vi faktisk har en solid dansk oversættelse fra arabisk, nemlig Johannes Østrups. Der er behov for en ny direkte oversættelse fra arabisk.

Med disse trykte udgaver, først og fremmest Bûlâq I og Calcutta II, var der på det nærmeste skabt en kanonisk arabisk tekst, og dermed har de forskellige fortællestrømme, som udgør komplekset 1001 nat, fundet deres endelige leje. Oversættere kan nu udnytte det rige stof, vælge og vrage, supplere, hvor det er ønskeligt. Selv om Aladdin og Ali Baba har tvivlsomt tekstgrundlag, bør de naturligvis ikke mangle.

http://www.forlagetvandkunsten.dk/94331/
Flere oplysninger om "Oversættelse og kulturmøde" her: http://www.forlagetvandkunsten.dk/94327/