Nedenstående ved jeg godt at vi ved, men jeg ved også at mange ikke bruger denne viden.



af kiropraktor Henrik Uldall http://www.kiropraktiskklinik.dk/?acc=103

HVAD ER KNOGLESKØRHED?
Man taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af det væv knoglen er bygget op af, at der er risiko for at den brækker, selvom den kun har været udsat for en mindre belastning.

HVORDAN OPSTÅR KNOGLESKØRHED?
Knogler er levende. Fra vi fødes til vi dør sker der samtidig en opbygning og en nedbrydning af knoglevævet. Op til 20-30-års alderen stiger kalkindholdet i skelettet. Derefter falder det gradvist resten af livet så vi gennemsnitligt mister en halv til en hel % af kalken i knoglerne om året. Hvis vi bliver gamle nok, får vi altså alle knogleskørhed på et tidspunkt.

HVEM FÅR KNOGLESKØRHED?
Langt flere kvinder end mænd bliver ramt af knogleskørhed. Når kalkindholdet er størst i 20-30-årsalderen er det ca. 25% større hos mænd end hos kvinder- mændene har altså mere at tære på. Yderligere taber kvinderne 6-10 gange så meget knoglevæv årligt som mændene i overgangsalderen. Det skyldes, at kroppen, når den producerer mindre østrogen, har sværere ved at optage den kalk, vi får gennem vores mad. Kvinderne har altså både mindre knoglevæv at tære på og større tab med årene. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at flere mænd end tidligere nu også rammes af sygdommen.
Der er størst risiko for at udvikle knogleskørhed hvis:
- der er tilbøjelighed til at få det i familien
- man tidligt er kommet i overgangsalderen- evt. efter en underlivsoperation
- man er mager
- man ikke bevæger sig nok
- man ryger
- man tidligere har haft knoglebrud efter kun en mindre belastning

HVORDAN VISER KNOGLESKØRHED SIG?
Det helt væsentlige problem, når man får knogleskørhed, er større risiko for knoglebrud. I 70-års alderen, har det ført til at 4% af danske mænd og 40% af danske kvinder har haft mindst ét brud. Oftest går det ud over en ryghvirvel. Derefter kommer håndled, lårbenshals og overarm. Får man brud på en ryghvirvel, medfører det nogle gange slemme muskelspændinger og smerter i området. Klinisk erfaring viser, at det er noget en kiropraktor ofte kan lindre på. Selve bruddet kan man ikke gøre noget ved.
Langt alvorligst er dog brud på lårbenshalsen. Det er således den enkeltsygdom der fører til det største sengedageforbrug i hospitalsvæsnet og koster årligt samfundet ca. 1,2 mia. kr.

UNDERSØGELSE
Knoglernes indhold af mineraler kan bestemmes bl. a. ved en BMC-scanning eller en ultralydsundersøgelse. Man kan også danne sig et vist skøn ud fra en normal røntgenundersøgelse, hvis svindet i knoglemassen er på mindst 30%. I praksis er dette af betydning, når man går til kiropraktor. Knogleskørhed er ikke i sig selv nogen hindring for, at man kan søge hjælp hos kiropraktor. Den måde man evt. vil blive behandlet på, er derimod selvfølgelig helt afhængig af bl.a knoglernes tilstand.

BEHANDLING
Motion og i visse tilfælde ændret kost kan have en gunstig indflydelse. Det helt afgørende er imidlertid at forebygge.

MEDICINSK BEHANDLING
Hormonbehandling af kvinder kan overvejes– specielt hvis man er i risikogruppen og især hvis knogleskørhed allerede har medført knoglebrud. Spørgsmålet om bivirkninger ved behandlingen er imidlertid ikke fuldt afklaret, og det er tankevækkende, at de sidste 10-15 års betydelige forbrug af østrogen-hormoner til behandling af kvinder, ikke har medført noget fald i antallet af brækkede knogler i risikogruppen. Faktisk ses knogleskørhed oftere i dag, end tidligere.
Hos patienter der allerede har haft knoglebrud, kan man halvere risikoen for nye brud ved behandling, med en type medicin der kaldes “biofosfonater”. Langt de færreste der lider af knogleskørhed behandles medicinsk.

KOST
Betydningen af en sund og alsidig kost må aldrig undervurderes. Specielt vigtigt er det at få nok kalk og vitamin D.
Hvis man ryger eller er for mager øges risikoen også for knogleskørhed og noget tyder på det også er tilfældet, hvis man får for meget animalsk protein (kød og fisk), kaffe eller alkohol.

KALK
I de områder hvor befolkningen får for lidt kalk, ser man brud på lårbenshalsen 2-3 gange så tit som i Danmark. Her anbefaler vi unge mellem 11 og 18 år 800 mg kalk pr. døgn, gravide og kvinder der ammer 12-1300 mg, mens resten af befolkningen sandsynligvis kan klare sig med 600 mg. For kvinder efter overgangsalderen hersker der nogen usikkerhed, men noget tyder på, at de skal op på 800-1000 mg eller mere pr. døgn.
Blandt de fødevarer der indeholder mest kalk er:
-mælk og ost
-grønkål og broccoli
-muslinger og sardiner

VITAMIN D
Vitamin D har betydning for hvordan kroppen optager det kalk vi spiser.
Undersøgelser af knoglevævet hos ældre kvinder der har brækket lårbenshalsen har vist at mindst 30% har vitamin D mangel. Den anbefalede daglige dosis er 400 IE (Internationale Enheder). Men både for lidt og for meget er galt. Får man mere end den anbefalede dosis stiger afkalkningen nemlig yderligere med årene.
Vitamin D findes bl.a. i nogle former for fiskeolie, smør og æggeblomme.
Det dannes også i huden når vi får sollys.

MOTION
Regelmæssig fysisk aktivitet er aldeles afgørende. En halv times gang dagligt skulle være tilstrækkeligt for at forebygge, men skal knoglerne styrkes må der mere til. I denne sammenhæng er aktivitet hvor ens vægt belaster kroppen bedst- f.eks. at gå eller at løbe. Svømning og cykling giver ikke det samme udbytte.
Inaktivitet, som f.eks. ved længerevarende sengeleje, kan medføre at ens knoglemasse nedbrydes 50 gange hurtigere end normalt! Det er en af grundene til at man i dag prøver at få indlagte patienter på højkant igen så hurtigt som muligt.

Et enkelt, men effektivt virkemiddel til at nedsætte risikoen for hoftebrud er underbukser med indsyede beskyttelsesskaller. Det kan samtidig give større tryghed i hverdagen og dermed også øge livskvaliteten.

Kvinder der træner så hårdt, at deres normale menstruation udebliver, vil også afkalke hurtigere. Det skyldes den ændrede hormonbalance.

For at kunne motionere optimalt kræver det selvfølgelig, at ens led og muskler fungerer så korrekt som muligt. Er der problemer med det, vil kiropraktisk behandling ofte kunne hjælpe- og på den måde være en forudsætning for at man kan hjælpe sig selv. Der er også mulighed for at rådføre sig med sin kiropraktor om kosten, og om hvilken slags motion der i ens personlige tilfælde bør undgås eller foretrækkes.

En sund livsstil med god varieret kost og tilpas med motion er altså klart af største betydning- også når det gælder forebyggelse af knogleskørhed.