Viser resultater 1 til 11 af 11
  1. #1
    Guest avatar
    Sisse Gæst

    Standard Danske kvinder vil omskæres

    Jeg synes det er ved at gå for vidt, ganske vist bestemmer vi selv over vores krop, men jeg fik alligevel kartoffelmaden galt i halsen da jeg læste nedenstående.

    Unge piger vil omskæres
    09. jun. 2006 08.45 Indland Opdat.: 09. jun. 2006 09.01
    En udenlandsk trend har fået tag i unge danske piger, der i stigende grad henvender sig til plastikkirurgiske klinikker. Ønsket er at få lavet kønslæberne mindre af kosmetiske årsager.

    I vejen for g-strengstrusser
    Alligevel oplever gynækologer og sexologer i det offentlige sygehusvæsen et stadigt stigende antal unge piger, der bliver henvist fra deres egen læge, fordi pigerne synes, deres kønslæber er for grimme, er for lange eller sidder i vejen, når de går i g-strengs-trusser, stramme bukser, cykler, dyrker sport eller sex.

    Og trenden rammer piger helt ned til 14-års alderen, skriver Ekstra Bladet.

    'Simpelthen omskæring'
    Ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Roskilde Amts Sygehus, Charlotte Wilken-Jensen, er oprørt over udviklingen:

    - Der er kun én eneste grund til at operere en piges kønslæber - og det er ved kræft. Det er kvindens billede af sig selv, der er noget galt med. Derfor er det en forfærdelig udvikling, som jeg vil kalde en lemlæstelse af pigerne.

    se hele artiklen http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/06/09/083401.htm

  2. #2
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    77
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Her gik jeg og troede, at omskæring af piger var forbudt i Danmark! Det gælder åbenbart kun så længe det drejer sig om indvandrerpiger.

    Jeg synes, det billede, unge piger har af sig selv i dag, er helt grotesk - og plastikkirurgers grådighed er himmelråbende, og hvor er lægernes etik og moral? Hvordan kan en læge, med god samvittighed, henvise en 14-16 årig ung pige til et så alvorligt indgreb? Det er mig komplet uforståeligt!

    Jeg vil give forældregenerationen en stor del af skylden og resten er massemediernes og reklameindustriens! Omsætningen på kosmetiske operationer er gigantisk, og så længe holdningerne til pigers udseende er, at de skal ligne småpiger forneden og Dolly Paron foroven, vil billedet ikke ændre sig. Er det virkelig, hvad mænd ønsker i dag? Jeg tror det ikke - det er pigernes forkvaklede indstilling til dem selv og deres krop!

    Hvordan kan forældre dog give deres unge datter lov til at få foretaget en sådan mishandling? Jeg går da ud fra, at lægerne ikke bare kan henvise en pige under 18 uden forældrenes samtykke!

    Stakkels pige, en dag finder de måske ud af, at de er ødelagt for livstid! Det vanvid bør stoppes omgående - hvis ikke andet, så ved lov!
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  3. #3
    Guest avatar
    Sisse Gæst

    Standard

    Jo, hvis det generer en psykisk, så kan man få opereret flyveører og alt muligt andet. Så bare forældrene er indforstået hvis de er under 18, så er det helt ok.

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Jeg vil give forældregenerationen en stor del af skylden
    Hmm... og jeg vil måske, for en gangs skyld, give mødrene hele skylden.... På dette punkt er jeg ret så uforsonlig, må jeg blankt tilstå...

    Allerede for mange år siden oplevede jeg, at eksemplets magt er ikke til at komme udenom.... og hvis eksemplet hjemmefra ikke understøtter konsekvent den valgte pædagogik/ "opdragelsen" - kan det kun gå galt....

    Prøv lige at kigge på denne tråd.... http://www.overgangsalderen.net/foru...ead.php?t=6698 og fortæl mig, hvad I mener disse mødre overhovedet kan lære deres døtre, hvis ikke netop, at kroppen skal tvinges til at makke ret, koste hvad det vil - ellers er man ikke værd "nok".....

    I mine øjne strutter disse mennesker af selvtillid, mens selvværdet mangler totalt....

    Og nu må jeg tilbage på min pind . Opgaven trækker ud

    Vi "ses" når jeg er færdig, forhåbentlig endnu i dette liv
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  5. #5
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Dette er ganske enkelt forfærdeligt og omfanget af " oftre" for modernitetens behov for at styre og kontrollere alt, er større end nogensinde. Ja, jeg tænker, vi skal høre og se meget mere vanvid inden vores generation lukker deres øjne.

    Først om mange år har forskere fundet frem til, hvor slemt det er. Det er en måde hvorpå man kan betale sig fra alt. For penge kan man få alt.....................

    Forældrene bærer en stor del af skylden, da de ikke lærer deres børn, at de er gode nok som de er. Hvis børn har ballast i form af kærlighed og selvværd, er de forhåbentlig forskånet for at få sådanne ideer. Dog tvivler jeg på, om det er nok med et par gode forældre. Alle medier og fimaer med økonomiske interresser i forskellige produkter/præprater reklamerer og dokumenterer for præperatets gode virkning og det uskadelighed for organismen. Værst er det, hvis det bliver mode/trend, så rider selv fornuftige piger med på bølgen!

    Desværre tror jeg at mange forældre ubevist lærer deres børn at være perfekte med det håb, at de vil klare sig godt, få et godt job osv. Jeg aner ikke hvordan dette vanvid kan stoppes, men et er sikkert, det er forældrene, der har fingeren på pulsen lige fra starten af et barns liv. De værdier de giver deres børn med fra starten har stor betydning.

    Omskæring og ingen menstruation?. øv øv, der er så meget jeg ikke forstår.........."Det er overgreb...........det er vejen til menneskets undergang. Nå nu går jeg måske for vidt, men..................... Til tider er jeg glad for jeg ikke skal leve i den højteknologiske tidshorisont, men hvad med mine børnebørn. Man bliver tosset af at tænke på det. Nu tænker jeg på hvad vi kan gøre?????????

    Vi kan snakke, dokumentere, og så håbe på at vores ord giver genlyd, når en ung pige går og venter på en omskærings - operation. Vi kan give vores børn og børnebørn kærlighed, så de lærer at de er ok som de er. Vi kan vælge de rigtige politikere, men desværre tror jeg, der er mange der rider med på modernitetens bølge.

    Har i tænkt på, hvordan vi højner mændenes position over for kvinderne, tanken giver mig feber og røde knopper.

    "Nu må jeg vist hellere holde inde, jeg bliver helt hidsig!"

    Tanker Bea

  6. #6
    Guest avatar
    Sisse Gæst

    Standard

    Jeg ser også tendenser til at vi "skal" føle os unormale. Jeg var et smut på lægehuset i dag, kiggede i gamle ugeblade, bl.a et hvor der vist havde været en skridttæller med, så kan man nemlig tabe sig.
    Reklamerne: naturlig forskønnelse af brysterne, noget til at forbedre blodomløbet, noget til at holde maven i gang, cremer til halsen, og det er jo godt nok, - man kan jo lade være med at købe det.
    Men sidder man uge efter uge og ser de samme reklamer i blade og tv, og gnaver en lille orm et sted, så synes man måske til sidst også, at ens hals er blevet lidt kalkun-agtig.
    Jeg ser ikke mange reklamer, men jeg købte da en cillit bang rengøring da jeg heldigvis så en tv spot med det, og blev klar over hvor grimt og tilkalket jeg boede. Så vi påvirkes vel alle af de budskaber.

    De unges verden er større end min, og budskaberne når hurtigt frem til dem, mange af dem er (selvom de s e r ud og t e r sig som ældre end de er) følsomme og usikre, og også letpåvirkelige.
    Jo det er da også i høj grad opvækst/opdragelsen der skriger til himlen, også efter min mening, men jeg tror heller ikke det er let at være forældre til en pige, hvis hun har fået en idé om, at hun har fejl og mangler.

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Sisse
    Jeg ser ikke mange reklamer, men jeg købte da en cillit bang rengøring da jeg heldigvis så en tv spot med det, og blev klar over hvor grimt og tilkalket jeg boede. Så vi påvirkes vel alle af de budskaber.
    Hmm... Sisse

    .... Cillit Bang virker altså ikke bedre end andre produkter til samme formål... Skal jeg opnå samme effekt som vist i reklamerne - skal jeg altså ty til de skrappe remedier, der i forvejen altid virker....

    Mon det ikke er noget i samme retning, som skønhedsoperationer på kønsdele.... alle andres ser "bedre" ud end ens egne... Men efter at jeg havde læst en lille artikel engang for et par år siden om, at Kvickly begyndte at sælge g-strenge til 8-årige.... og at der var faktisk mødre, der i den fulde alvor købte stadset til de sagesløse børn... ja, så er der ikke meget der kan undre mig mere....

    Men vi er jo alle mødre, godt nok af den ældre generation, der faktisk ofte diskede op med kakao og småkager.... og jeg spørger mig selv om, hvor er det hen at vi i den grad fejlede siden vores døtre, svigerdøtre og børnebørn kan finde på at underkaste sig en frivillig skamfering så tidligt i livet, at de pådrager sig enorme problemer senere i livet....

    Det er altså ikke noget kønt syn, når en gammel kvinde har barberede kønsdele. Man bliver jo også "anderledes" og mindre (s)køn når hormonerne først ændrer sig og ændrer ligeledes genitaliernes udseende. Det bliver ikke noget kønt syn, med de røde ar og deformerede, blålige rester af kønslæber..... måske "krydret" med løs skedeindgang og/eller synligt bund af livmoderhalsen.... eller andet, aldersbetinget der ikke længere kan skjule sig i naturens dusk.... Ikke mindst en del behåring bliver automatisk fjernet med det bortskårne væv og der vil opstå et par grimme, hårløse bremmer på hver en side af kønnet.... selv for dem, der til den tid bliver "klogere"... eller.... kan man overhovedet blive klogere? Efter at man i den fulde alvor tror på, at ens kvindelighed og tiltrækningskraft står og falder med, hvor "pæn" man er mellem benene?

    Måske, måske ikke..... Det afhænger meget af hvem man er interesseret i at tiltrække. Og der bliver squ ikke meget frit valg tilovers for "pigerne".... De mænd, der bliver tiltrukket af en opereret kvindeskridt - er lige så stupide selv.... og lige så forlorne, og lige så oppumpede og lige så "forfalskede".... Den dag naturen sætter en stopper for forskønnelsen og de ivrige skønhedsgale begynder at tilbringe mere liv under kniven end udenfor operationsstuen.... og begynder at ligne Mosemanden.... den dag er det squ for sent og de eneste, der virkeligt havde fået noget ud af det hele er plastikkirurgerne.....
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  8. #8
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Den dag naturen sætter en stopper for forskønnelsen og de ivrige skønhedsgale begynder at tilbringe mere liv under kniven end udenfor operationsstuen.... og begynder at ligne Mosemanden.... den dag er det squ for sent og de eneste, der virkeligt havde fået noget ud af det hele er plastikkirurgerne.....
    Citer Oprindeligt indsendt af B.T. d. 19. oktober 2006
    Slut med mode-operation af kønslæberne

    Det er strafbart at foretage kosmetiske indgreb på kvindens ædlere dele.

    Det stigende antal modebevidste unge kvinder, der ønsker mindre kønslæber, for at de skal passe bedre i et par g-strengs-trusser eller tage sig bedre ud efter intimbarberingen, må fremover tage til udlandet, hvis de ønsker at få opereret deres køn, skriver Kristeligt Dagblad.

    De voksne kvinder bliver ramt af den omskæringsparagraf i
    straffeloven, der blev vedtaget for godt tre år siden for at beskytte blandt andre somaliske småpiger mod kulturelt betinget omskæring.

    Justitsministeriet har netop fastslået over for Sundhedsstyrelsen, at alle indgreb på de kvindelige kønsorganer, der ikke er terapeutisk begrundede, er strafbare.

    - Man må ikke operere på de kvindelige kønsdele, hvis formålet alene er kosmetisk, og der ikke er nogen lægelig begrundelse, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Torben Hærslev.

    Det er styrelsen, der har ansvaret for, at plastikkirurg-erne overholder loven, og den vil nu undersøge, om der er plastikkirurger, der ikke følger loven. En hurtig søgning på internettet viser, at flere
    plastikkirurgiske klinikker i Århus, Odense og København tilbyder reduktion af kønslæberne.

    De begrunder det blandt andet med, at nogle kvinder kan have fysiske gener, når de for eksempel cykler, og psykiske gener, fordi de er kede af deres udseende.

    Speciallæge Benedikte Thuesen fra Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi har siddet med i den arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, der har kigget på de forskellige kosmetiske indgreb, og hun er overrasket over Justitsministeriets udmelding.

    Stor interesse for indgrebet

    - Ministeriet mener, at intimkirurgi er omskæring, men det er det
    jo ikke, og jeg må indrømme, at jeg er noget overrasket. Ministeriet burde skelne mellem de to ting, siger Benedikte Thuesen, der ikke selv laver den type indgreb.

    Det gør man til gengæld hos Brede Plastikkirurgi nord for København.

    Klinikchef Anne Karina Busch Steenfos siger, at klinikken i år oplever meget større interesse for indgrebet end sidste år, og hun anslår at de laver mellem 20 og 30 reduktioner om året. Hun har ikke hørt, at det er ulovligt.

    - De, der kommer hos os, har primært fysiske gener, men det er klart, at man altid kan diskutere, hvornår noget er en gene, og
    hvornår det er et kosmetisk problem. Jeg tror, at hvis alle beholdt deres kønshår, ville problemet ikke være så stort.

    Men alle fjerner dem jo i dag, og så bliver kønnet mere synligt og også mere ubeskyttet, siger Anne Karina Busch Steenfos.

    På Privathospitalet H. C. Andersen Klinikken i Odense er man også overrasket over, at tilbudet om intimkirurgi er strafbart, men lægelig direktør Jens Pilegaard mener ikke, at forbudet får stor betydning i praksis.

    - Fremover skal jeg huske at spørge, om problemet er af funktionel eller kosmetisk karakter, og så vil enhver, der ønsker indgrebet vel sige, at det er et fysisk problem for hende. Jeg har også svært ved at se, hvorfor det skal være ulovligt.

    De, der kommer hos os, er voksne kvinder, der for eksempel har fået problemer efter en fødsel og nu har besvær i forbindelse med samleje, eller når de cykler, siger Jens Pilegaard.

    Lagt på www.bt.dk den 19. oktober 2006 kl. 07:15
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  9. #9
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Privathospitalet H. C. Andersen Klinikken i Odense- direktør Jens Pilegaard
    Fremover skal jeg huske at spørge, om problemet er af funktionel eller kosmetisk karakter, og så vil enhver, der ønsker indgrebet vel sige, at det er et fysisk problem for hende. Jeg har også svært ved at se, hvorfor det skal være ulovligt.

    De, der kommer hos os, er voksne kvinder, der for eksempel har fået problemer efter en fødsel og nu har besvær i forbindelse med samleje, eller når de cykler.
    Sikken en kreativ hospitalsdirektør.... Neeej... alle indgreb, der ikke visiteres til burde pr. automatik kendes ulovlige! Ellers er lovgivningen ikke effektiv.

    Hmmm.... hvordan det kan være, at det lykkedes generationerne af kvinder før i tiden - at cykle uden at have været opereret? Og hvordan kan vi selv protestere mod kvindeomskæring, når vores egen, "nyopfundet tradition" vidner om den samme slags selvpålagte undertrykkelse, de afrikanske kvinder praktiserer.... for at sikre dem selv i mændenes verden?

    Er vi virkelig ikke kommet videre?

    Hmmm.... på den anden side.... vi syer jo de udenlandske kvinder sammen efter fødslerne på vores eget Hvidovre Hospital og i så fald, er der overhovedet nogen grund til en undren over, at vi andre heller ikke kan finde ud af at forholde os til disse spørgsmål objektivt og konsekvent? Her er linket: http://www.overgangsalderen.net/kvin...pic.php?t=3191
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  10. #10
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Helt ærligt så skulle det forbydes, det er da kvindeundertrykkelse, fordi det i de fleste tilfælde er for mandens skýld at disse indgerb fortages.

    Nej, vi er ikke kommet videre og så kan man så give sig til at tænke på, hvorfor kvinderne stadig kun kan blive lykkelige, når de oplever, de er helt perfekte.

    Som du skriver så kan vi nok ikke blive ved med og undres, men på den anden side gør det heller ikke noget vi kæmper mod en sundere og mere naturlig tankegang.

    Bea

  11. #11
    Guest avatar
    Sisse Gæst

    Standard

    Ork, vi syer da kvinder sammen, og opererer kunstige mødomme andre steder end lige på Hvidovre. Jeg fatter ikke hvad det skal til for, synes egentlig også det burde forbydes.
    Men hvad i alverden der sker i roen på de kvinder der glædesstrålende giver sig i lag med et sådant indgreb, det forstår jeg altså ikke, men ville gerne høre fra en af de lykkelige der kan prøve at forklare mig det lyksalige i det.
    Jeg kender bare nogle indvandrerkvinder der døjer gevaldigt med deres underliv fordi de er blevet omskåret.... de har forresten (også) problemer når de cykler.

    fint nok at operationshungrende lemlæstelsessyge kvinder så skal til udlandet, men så må jeg vel tillade mig at tro at jeg så heller ikke skal være med at betale den dag de har fortrudt og skal genopereres.

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind