Viser resultater 1 til 4 af 4
  1. #1
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard Overgangsalderen. Myter og virkelighed.

    OVERGANGSALDEREN
    Myter og virkelighed
    af Rolf Plesner

    Forlaget Hekla 1988
    sideantal: 261
    ISBN 87-7474-167-5

    Citer Oprindeligt indsendt af Forlaget Hekla på bogens bagside
    "Lad det være sagt med det samme: For ikke-læger, såvel som for læger, er dette en af de væsentligste bøger, der er skrevet om overgangsalderen."

    - Information


    Bogen er et opgør med de mange myter og fordomme, der hersker om kvinder og kvinders liv.

    Rolf Plesner sætter overgangsalderen ind i bredere sammenhæng med kvinders øvrige livsperioder og undersøger, hvad de indebærer såvel psykisk og fysisk som seksuelt og socialt.

    Bogens sidste dele er viet de medicinske aspekter. Her giver den erfarne gynækolog en saglig og sagkyndig fremstilling af de seneste års forskning i moderne hormonbehandling og -forebyggelse, i knoglesvind og kræftrisiko, i sammenhængen mellem hormoner, kredsløbssygdomme og blodpropper.

    Disse og mange andre forhold bliver taget op til en gennemgribende analyse. Her er masser af viden at hente - og meget, der vækker til debat.
    INDHOLD

    FORORD

    I. STØBEFORMEN

    1. Indledning
    2. Hvad er køn?
    3. Fra pige til kvinde
    4. Kvindens cyklus: fysiologien og psykologien

    II. FORANDRINGENS ÅR
    5. Hvad sker der med hormonproduktionen?
    6. Er "de klimekterielle symptomer" klimakterielle?
    7. Overgangsalderen og seksualiteten
    8. Livsbetingelserne ændrer sig

    III. MEDICINSKE ASPEKTER
    9. Østrogener:
    - østrogeners skæbne i organismen

    10.Østrogenbehandling:
    - behandlingsprincipper
    - hvilken behandling skal man vælge?


    11.Hvis østrogener bør undgås:
    - kontraindikationer
    - andre behandlingsmuligheder


    12.Den forebyggende østrogenbehandling

    13.De skøre knogler og østrogenerne:
    - knoglernes dynamik
    - hvordan udvikles osteoporose?
    - kan østrogener forebygge osteoporose?
    - østrogener og osteoporose - hvad ved vi og ikke ved
    - er der andre muligheder for osteoporose-forebyggelse?


    14.Tiden efter menopausen - en hjertesag?
    - hjertesygdomsforebyggelse - med østrogener?
    - hormonerne og blodfedtet
    - handler det mon kun om østrogener?


    15.Østrogener og blodpropper
    - koagulationsprocesserne
    - hvad har laboratorieforskningen vist?
    - hvad viser den kliniske forskning?


    16.Østrogener og livmoderkræft
    - de kliniske undersøgelser
    - for og imod


    17.Karuseller og gynger

    EFTERSKRIFT

    LITERATURLISTE

    STIKORDSREGISTER
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  2. #2
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard

    OVERGANGSALDEREN
    Myter og virkelighed
    af Rolf Plesner

    Citer Oprindeligt indsendt af Rolf Plesner
    FORORD

    I den her foreliggende bog har jeg forsøgt at behandle nogle af de mange problemer, der knytter sig til den fase i kvindens liv, vi kalder overgangsalderen. Det har været min hensigt at belyse ikke blot det vi ved om de forandringer, der indtræder i overgangsårene, men også det vi ikke ved, nemlig det som både forskere og læger står uenige, usikre og famlende overfor. Samtidigt skal bogen ses som et bidrag til nærmere diskussion om begrebet overgangsalder overhovedet.

    Det er mit håb, at bogen således kan medvirke til at give større indsigt i både det fysiske, psykiske og sociale aspekter af overgangsalderens problemer og at den kan bruges såvel af de kvinder, for hvem disse problemer er eller vil blive aktuelle, som af de mange læger, der dagligt konfrinteres med problemerne i deres arbejde, og derigennem bidrage til at "patient" og læge lettere kommer på talefod med hinanden. Den er derfor skrevet i et sprog, der kan læses uden særlige forudsætninger, men enkelte afsnit om hormonale forhold m.v. kan måske være vanskelige at gå til for ikke-læger, hvorfor jeg i sådanne tilfælde har foretaget korte sammenfatninger. Der er visse steder medtaget stof, som nok i første række er af interesse for fagfolk. Sådanne afsnit er trykt med petit (småt) og kan springes over af den, der ikke er specielt interesseret.

    Trods det, at bogen således har et bredt sigte, må jeg dog straks vedkende mig, at den allerede i sit udgangspunkt lider af en grundlæggende og alvorlig svaghed: den er skrevet af en mand.

    Det er en svaghed, fordi kun den, som selv står midt i oplevelsesstrømmen kan fornemme dens art og kraft. Kun den, som selv er kvinde, kan føle og vide hvad det indebærer i alle aspekter, - kun den som selv har oplevet eller oplever overgangsalderen, ved i grunden hvad den rummer.

    Imidlertid har jeg gennem mit daglige arbejde som kvindelæge i årenes løb høstet en række erfaringer på grundlag af talrige samtaler med og iagttagelser af kvinder, der stod midt i den subjektive oplevelse af overgangsalderen. Erfaringer som - selv om selv oplevelse var og er mig forholdt - til gengæld måske giver mig muligheder for det mere objektive ** overblik.

    Men samtidigt erkender jeg, at "objektivitet" i streng forstand er en fiktion. Allerede i valget af indfaldsvinkler, i sorteringen af det iagttagne og af stoffet, i vurderingen af, hvad der er væsentligt og hvad er ikke, ligger det subjektive, det personlige, det holdningsbetingede. Jeg har forsøgt at belyse nogle af de mange problemer, der knytter sig til overgangsalderen - velvidende at jeg i mangt og meget har rettet søgelyset ind i overensstemmelse med og med udgangspunkt i personlige meninger og holdninger.

    Trods de begrænsninger dette måtte medføre er det som nævnt mit håb, at bogen kan bidrage til at èn og anden får et mere nuanceret syn på overgangsårenes problematik. I så fald vil den have opfyldt sit formål.

    Den nuværende 2. udgave er gennemgribende revideret og à jour-ført. Dels har jeg forsøgt, så vidt muligt at imødekomme den kritik af mangler og svagheder i 1. udgaven, jeg har forskellige sider har fået, og dels har jeg i betydeligt medtaget, hvad der i den forløbne tid er fremkommet af relevant litteratur om emnet "overgangsalderen". Nogle kapitler er skrevet helt om og udvidet betragteligt og to helt nye er kommet til, kapitel 11 og 18.

    Alt i alt er bogen således blevet mere omfattende, men det har til gengæld medført en mere udtømmende - og forhåbentlig bedre - behandling af emnet.

    Jeg har fundet det ønskeligt dels at give specielt interesserede en mulighed for yderligere at få belyst og uddybe de enkelte områder af bogen, dels en del steder at dokumentere udsagn, refererede undersøgelse m.v. Bagest i bogen er der derfor medtaget litteraturlister for hvert kapitel.

    Nivå, november 1987

    R.P.
    **Blot for at pointere, at på vegne af alle kvinder tillader jeg mig at udtrykke min store tvivl, om noget der kunne søges statueret som værende: "det objektive overblik" i forbindelse med betragtninger omkring kvinders overgangsalder - ovehovedet kan lade sig at gøre...
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  3. #3
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard

    OVERGANGSALDEREN
    Myter og virkelighed
    af Rolf Plesner

    Et kort uddrag (side 101):

    Det andet eksempel er et brev, som en anden af mine patienter, også en kvinde sidst i fyrrerne, skrev til mig i forbindelse med at hun søgte mig på grund af forskellige "klimakterielle" problemer (brevet er gengivet med patientens tilladelse). Hun skriver:

    "Det er nok to ting, der har betydet en masse for min hverdag, ting der har betydet forandringer:

    1) Mine børn er rejst hjemmefra - ret hurtigt efter hinanden, den yngste for et år siden.... Tomheden i huset - manglen på kammeratterne ud og ind ad dørene - er slem. Jeg ved selvfølgelig at man ikke kan have sine børn hjemme evigt - men det har været en barsk overgang at undværre dem.

    Somme tider kan jeg godt påskønne, at husarbejdet er blevet så meget lettere, men det opvejer ikke mangelen på liv i huset..... Somme tider køer jeg en tur alene. men det kan være svært at få mening i fritiden. jeg kan tit gå på biblioteket uden at finde en eneste bog, jeg gider at læse....

    2) Så bliver arbejdet det vigtigste i dagen - tanken på det udfylder hele den vågne tid - urimeligt - man kan aldrig slappe af fra det..... I 25 år har jeg endda været glad for det. Og navnlig har jeg ment, at jeg kunne mit job. Det synes jeg ikke mere..... Min selvtillid har helt forladt mig. dagene her i vinter har været et helvede - jeg har måttet tage en time ad gangen. Uoplagt, nervøs.

    Jeg har alvorligt overvejet at kvitte det, men hvad har jeg så at leve for. Jeg er for gammel og for modløs til at søge noget andet. I øvrigt er det et godt sted jeg er. Men man er i almindelighed meget dygtigere end jeg er, jeg synes slet ikke jeg kan leve op til det samme, som de unge og dygtige folk kan præstere.....

    Mit ægteskab. ja, det er svært at vide hvordan andre har det. Vores er meget mildt og roligt. Selvfølgelig kan vi irritere hinanden, men vi tager det ikke så tungt mere. Lidt trivielt er det. Sex har vi ikke mere..... Nu savner jeg det tit. Tidligere var det mig, der ikke altid havde lyst.

    Mine hverdage er præget af, at jeg ikke har overskud til at sætte mig selv i gang med interesser. jeg har ellers før været en aktiv natur der altid havde et eller andet i gang.... Men uro, modløshed, tabte selvtillid har præget mig de sidste år. Manglende evne til afslapning....."


    Ja, børnene forsvinder, stuerne bliver tomme. og kvinden, der bliver tilbage, retter blikket og opmærksomheden mod livets efterår. For overgangsalderen er tiden, hvor hendes egne forældre ældes og måske dør. Og ikke mindst er det tiden, hvor hun selv og hendes omgivelser, mand, børn, venner og medsøstre så småt begynder at lægge mærke til........
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  4. #4
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard

    OVERGANGSALDEREN
    Myter og virkelighed
    af Rolf Plesner

    Citer Oprindeligt indsendt af Rolf Plesner
    EFTERSKRIFT

    Siden 1. udgave af denne bog udkom i 1980 har mange givet udtryk for, at de betragter mig som "modstander af østrogenbehandling". Lad mig straks her, for at udrydde enhver misforståelse gøre det klart: det er jeg ikke. Men jeg er modstander af letfærdig omgang med stærke sager - specielt når det er på andres vegne. jeg er modstander af at lade forskningens resultater bære mere end de kan og jeg føler mig som læge - og dermed den vidensformidler og rådgiver for mange mennesker - forpligtet til at omgås de muligheder, den medicinske forskning giver os i hænde ud fra denne grundholdning.

    Historien har givet og giver os fortsat rigeligt med eksempler på, hvor svært, for ikke at sige - umuligt det er at overskue konsekvencerne af de foretagender vi sætter i værk. Lad mig nævne nogle enkelte:

    På det store plan kan peges på den industrielle produktionsmåde, som tog sin begyndelse for sådan ca. 250 år siden. Intensiteten og omfanget er siden eskaleret i et tempo, som næppe nogen havde troet muligt. Først i de sidste 10-20 år er det imidlertid rigtig begyndt at gå op for os (og endda kun nogle af os) hvor katastrofale følger det har fået og fortsat vil få for den samlede menneskehed i form af ressourcemangel og voldsom forurening af atmosfære, undergrund, grundvand, floder og sågar hele have med enorme mængder af gift- og affaldsprodukter som nitrater og meget andet godt - eller rettere: skidt.

    Og vender vi blikket mod området: medicin ..... Hvem husker ikke "thalidomid-katastrofen", hvor masser af børn blev født med svære misdannelser, fordi mødrene under sbvangerskabet havde indtaget thalidomid? Og senest er der fremkommet adskillige raporter om, at smertestillende lægemiddel dextropropoxyfen (Abalgin), som har været på det danske marked siden begyndelsen af 1960`erne, har foranlediget et betragteligt antal dødsfald.

    Og for endeligt at afslutte cirklen og vende blikket mod østrogenerne igen: i USA brugte man i sidste del af 1940`erne og begyndelsen af 1950`erne i et vist omfang det kunstige østrogenlignende stilbostrøl som behandling ved truende abort - hvad det så skulle gøre godt for. I dag ved vi, at der er ikke noget rationelt grundlag for en sådan behandling. Men i løbet af 1970`erne er der offentliggjort en række undersøgelser som viser, at piger der var født af mødre, som i svangerskabets første måneder havde fået stilbøstrol, i stort tal udviklede skedekræft i 15-20 års alderen. Og hver gang slige hændelser indtræffer reagerer ogsp vi læger med et: "Det var dog skrækkeligt!! Men vi vidste jo ikke...."

    Nej, vi vidste jo ikke. Og der er stadig masser, vi ikke ved ***. Og meget af det, vi tror vi ved, har mere karakter af myter end af kendsgerninger. Og det gælder også, hvor talen er om østrogener. Hvis denne bog kan bidrage til at fremme kendskabet til disse forhold, vil jeg hilse det med glæde.

    - Og i øvrigt i mit daglige arbejde fortsætter jeg med at udskrive østrogener, der hvor der er behov for dem og på en måde, som jeg føler mig tryg ved på baggrund af vores nuværende videns- og erfaringsgrundlag.
    *** Et forbehold er tilrådeligt netop her, da bogen er skrevet oprindeligt i 1980 samt revideret i 1988... for 8 år siden. Derfor bør denne bog næppe udgøre den eneste kilde til viden om hormonbehandling i forbindelse med klimakteriet. Frem for alt bør denne bog ikke benyttes som et enestående grundlag for en evt. beslutning om at søge eller ikke søge en behandling med hormontilskud.
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind