Viser resultater 1 til 3 af 3
  1. #1
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard Overgangsalderen (Ruth Appleby)

    Overgangsalderen
    af Ruth Appleby

    Oversat fra engelsk efter "Menopause" af Elisabeth Kietzner Nielsen
    PP Forlag 1998
    antal sider: 85
    ISBN 87-90-799-00-3

    Citer Oprindeligt indsendt af Forlaget på bogens bagside
    Overgangsalderen

    Overgangsalderen er en naturlig fase i enhver kvindes liv. For mange er det en helt naturlig proces, som man gennemgår med vitaliteten og energien i behold. Trods dette har den senere tids fokusering på de problemer, der kan opstå i forbindelse med overgangsalderen, gjort at den er blevet diagnostiseret som en "tilstand", hvor behandling er påkrævet.

    Ruth Appleby har en praktisk og optimistisk tilgang til overgangsalderen, hun forklarer hvad den er, hvilke tidlige tegn man skal være opmærksom på og præcis hvilke ændringer kroppen undergår. Desuden giver hun gode råd om, hvordan man kan forbedre kroppens generelle sundhedstilstand, idet hun mener, at sund krop vil medføre færre problemer i denne livsfase.

    Til de der får problemer foreslår hun en holistisk indfaldsvinkel og naturmidler: kost, motion, homøpati, urtepræparater, kosttilskud og hormonbehandling.

    Ruth Appleby er autoriseret homøpat med praksis i Dublin og Kildare.
    Indholdsfortegnelse

    FORORD

    Indledning

    Kapitel 1
    Hvad er sundhed

    Kapitel 2
    Tidlige symptomer på overgangsalderen

    Kapitel 3
    Senere symptomer på overgangsalderen

    Kapitel 4
    Overgangsalderen

    Kapite 5
    Knogleskørhed

    Kapitel 6
    Kost og motion som vejen til en sund overgangsalder

    Kapitel 7
    Stress og afslapning

    Kapitel 8
    Hormonbehandling

    Kapitel 9
    Homøpati og hvordan det kan hjælpe i overgangsalderen

    Kapitel 10
    Eksempler

    SKEMAER

    INDEKS
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  2. #2
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard

    Overgangsalderen
    af Ruth Appleby

    Citer Oprindeligt indsendt af Lena Lundvald
    FORORD

    Endelig en bog, der giver kvinder andre muligheder end hormoner fra lægen til at afhjælpe eventuelle problemer i forbindelse med overgangsalderen.

    Ikke kun dette, men også en bog der giver forklaring på, hvad det er, der sker fysisk såvel som psykisk. Hvilke ændringer der kommer, hvad man kan gøre selv, og hvor man kan hente hjælp på forskellig vis. Ikke mindst gives der anvisning på, hvordan man kan få naturlige og homøpatiske erstatninger for de etablerede/syntetiske hormoner, der kan give ubehagelige bivirkninger.

    Det er en bog, som alle kvinder omkring 40 års alderen bør læse. Kvinder i dag er mere kropsbevidste og opmærksomme på deres egen sundhed, hvorfor bogen vil være et velkomment supplement til den viden, der i øvrigt findes på markedet.

    Ruth Applebys opsætning af bogen er meget klar og det er nemt at forstå, hvad hun mener. Bogen er skrevet på en kompliceret måde for og til almindelige mennesker.

    Kvinder skal søge at blive mere positive omkring overgangsalderen og ikke se denne periode som en sygdom. De skal invitere ændringer indenfor og takle dem, efterhånden som de dukker op - det vil altid være lettere og bedre at tage det i opløbet.

    I bogen findes svar på næsten alle de problemer, der kan vise sig i overgangsalderen. Ruth Appelby går grundigt til værks, både hvad angår vitaminer, mineraler, urter, homøpatiske midler, sund kost og motion, lige som hun anviser, hvad der er bedst at anvende i forbindelse med hvilke situationer/symptomer.

    Det er vigtigt at være forberedt i god tid inden den forventede overgangsalder, da denne ofte kan starte gradvis med forskelligartede symptimer - også inden menstruationerne ophører. Når problemer/symptomer opstår, er det vigtigt at tænke på, hvad man selv kan gøre i form af ændringer af levevis, kost- og mitionsvaner. Er dette ikke nok, kan man gå dybere i bogen og søge hvilke andre løsningsmuligheder kan anvendes.

    Bogens stof kan siges at være hjælp til selvhjælp igennem overgangsalderen, og med det store udbud, der i dag er på markedet af vitaminer, mineraler, homøpatiske midler m.v. skulle der ikke være noget til hinder for at anvende bogens anvisninger.

    Det skal dog understreges og anbefales, at kvinder der ikke umiddelbart kan finde løsninger via bogens anvisninger, bør søge hjælp hos læger eller alternative behandlere, der i øvrigt findes.

    Det er mit håb, at flest kvinder får lejlighed til at læse bogen, og at de i denne formår at finde egnede løsninger. Overgangsalderen er ingen sygdom, ingen skal acceptere at have det dårligt, når der kan gøres noget - kvinde "vær beredt"!

    Lena Lundvald
    eksam.zoneterapeut
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  3. #3
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard

    Overgangsalderen
    af Ruth Appleby

    Citer Oprindeligt indsendt af Ruth Appleby
    Indledning

    Overgangsalderen er naturlig fase i enhver kvindes liv. Formålet med denne bog er at vise, at alle kvinder har en mulighed for at komme gennem den på en naturlig og værdig måde og nå frem til den erkendelse af den erfaring, livet har givet hende.

    Overgansalderen bør være præget af vitalitet og glæde. Den er ikke sidste kapitel, men første skridt på vejen mod en ny og spændende livsfase. Man kan som kvinde opleve en nyvunden tro på sig selv. I Californien siger man, at kvinder har ikke hedeture, men derimod energiudladninger. Det er selvtillid! Den energi, der tidligere er blevet brugt på børn, kan nu frit kanaliseres over på andre opgaver. Man kan gå nye veje karieremæssigt, finde andre interesser og få nye ambitioner. Den visdom, erfaring og selvtillid, der er blevet oparbejdet gennem årene, vil langt opveje følelsen af den tabte ungdom.

    Alligevel oplever vi, at kvinder i stigende grad undsiger sig denne livsfase. Boghandlerne bugner af bøger om overgangsalderen, mange af dem med forsiderne prydet af smukke, slanke kvinder der ser ud, som de ikke var en dag over 35 og ikke har en rynke i huden. Det mere end antydes, at hormonbehandling og naturmidler kan holde os evigt unge og smukke.

    Men hvor stammer den fra, denne frygt for at blive gammel? Vi hører ofte kvinder beklage sig ver, hvor uretfærdigt det er, at mænd, når de første grå hår viser sig, er "distingverede", hvorimod kvinder tilsyneladende mister deres tiltrækningskraft. Det er altid en udfordring, at bevæge sig fremad og ændre aspekter ved sit liv, men overgangsalderen er en fase, hvor enhver angst og tvivl bryder frem i lys lue. Måske sørger vi over vores tabte ungdom og det faktum, at vi ikke længere er i stand til at få børn. Vi foranlediges til at tro, at vores liv nu er forbi og står ansigt til ansigt med vores egen dødelighed - angsten for at ældes, angsten for at dø. Måske er vores forældre døde, og vi har erkendt, at vi er "næste generation". Mange kvinder føler sig mindre attraktive, bliver deprimerede, irritable og oplever humørsvingninger. Måske er børnene ved at flytte hjemmefra, der er ikke længere brug for èn, og man føler et stort tomrum. Mange kvinder føler sig kasserede. men er der grund til det? Livet skubber på, men man stritter imod.

    Overgangsalderen indbyder til eftertanke - til at tage livet op til revision. Man bør give sig selv anerkendelse for det, man har opnået, og undgå at falde i en selvkritisk fælde. Kvinder skal tro på sig selv, og går man ind i overgangsalderen uden modstand og med en positiv holdning, kan den blive en tid, hvor man for alvor føler sig ovenpå.

    Lad os se på overgangsalderen fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Sundhed drejer sig om evnen til at tilpasse sig og udnytte sit potentiale. Livet er i konstant forandring og bevægelse. Vores livsomstændigheder ændres hele tiden, og sundhed handler om at tilpasse sig forandringerne, overvinde problemerne og komme videre.

    Når man sidder fast og ikke kan bevæge sig fremad, vil man opleve, at livskraften daler, at man er i ubalance, at helbredet svækkes, og at man som følge deraf udvikler sygdomme. Det er derimod en sund indfaldsvinkel at bevæge sig uhindret frem. Der drejer sig ikke om at forblive evig ung og attraktiv. Vi vil gerne alle gå fattede og selvsikre gennem overgangsalderen. En del kvinder har ingen problemer med den forandring, der indtræffer, mens andre oplever den som en svær tid.

    I denne bog gennemgås mulighederne for de kvinder, der oplever det som en vanskelig periode i deres liv. Vi ser på hormonbehandling og på de mange naturlige alternativer og holistiske metoder, der kan afhjælpe overgangsalderens symptomer - homøpati, kost, urtemedicin, motion o.s.v Mange af de metoder, der beskrives i bogen, kan kombineres, som f.eks. homøpati, sund kost samt megen og passende motion.
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind