Viser resultater 1 til 8 af 8
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard Retten til at (mis)bruge "systemet"?


    Periferisk inspireret af tråden Når den jævne borger uden formue stemmer borgerligt, men ellers en kommentar til Annes og JS`s indlæg et andet sted her.




    Da jeg var barn, læste jeg en fortælling om en bror og en søster, der er faret vildt under en rundrejse i Afrika. De blev fundet af en gammel mand ved navn Kali. Han gav dem husly i sin hytte. Han fortalte historier og eventyr hver dag og en af dagene spurgte drengen om, hvad er forskellen på en god og en dårlig gerning?

    "Ser du, min dreng" - sagde Kali, "det er en god gerning når Kali går til naboen og stjæler naboens ko. En dårlig gerning er, når naboen kommer herover og stjæler Kalis ko."

    Med fare for, at træde nogen over tæer må jeg blankt indrømme, at denne lille historie dukker oftere og oftere op i mine tanker, jo længere denne borgelige efterligning af et samfundsstyre klæber til taburetterne.

    Jeg er vokset op med bevidstheden om, at vi alle har brug for et fællesskab for at kunne overleve, hver især og som samfund. De borgerlige går også ind for fællesskab - andres fællesskaber, de selv kan overleve ved at tære på.

    Citer Oprindeligt indsendt af JS
    ....et nyt styre hvor mennesket kommer i første række har jeg i mange år efterlyst, men det må vi jo se at få vendt, og hvis vi er mange nok der begynder at tænke... mindre på pengene så kan det jo være... Men de fleste som jeg kender tænker mest på hvor meget de kan spare i skat indtil de står i en eller anden suppedas, og så ikke kan forstå at de selv har fået den regering de har bedt om... Men det er jo en helt anden diskussion...
    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Undskyld mig, men jeg er SÅ harm på jeres vegne! Gid vi dog snart kunne få et styre herhjemme der vægter mennesket højere end penge, og at de små millionærfinker, der sidder i regeringen og bestemmer uden at ane, hvad det handler om, snart må blive skiftet ud med "rigtige" mennesker! Desværre er der ikke meget, der lige nu tyder på, at det er den vej, det går!

    En af disse samfundsstøtter hedder Henrik. Henrik er i dag omkring de 70 år. Er gift med den jævnaldrende Line og sammen har de 3 døtre i henholdsvis (ca.) sidst, midt og først i fyrrerne. De to døtre er singler og har stort set altid været det. Den mellemste er gift i dag med en thai-mand, hun mødte på Damhuskroen for nogle år siden. Dette i sig selv er der ikke noget galt i, hvis det ikke var for, at længe forinden har disse samfundsstøtter til forældrene, ellers altid set ned på de "små asiater" uden "stolthed i livet".

    Alle 3 døtre er i hvert fald så påvirket af forældrenes ægteskab, at de ikke kan ikke finde ud af noget som helst for dem selv, så den mellemste havde faktisk intet ægte valg når muligheden bød sig. I dag lever hun og sørger for dem alle - altså sin thai-mandens to små børn fra forrige ægteskab, som hun hjalp med at familiesammenføre.

    O.k. Hvad har dette at gøre med den borgelige del af samfundet, dem der går ind for minimalstaten og stress-treatment af de små i samfundet, og de velbjergede, der sidder på Tinget og regerer til fælles (sit eget) bedste?

    Jeg ved ikke, hvorvidt man kan generalisere og om der eksisterer fællesnævner de velhavende imellem, eller findes der gode undtagelser? Hvorom alt er handler det lige nu om Henrik og hans familie....

    Henrik stammer fra en børnerig, jordløse familie på samfundets bund. Han voksede op i en lille by i Jylland hvor også hans fremtidige kone var født. Hun tilhørte dog det lille samfunds creme à la creme, fordi hun var en fornem apotekerdatter og moderen dyrkede lidenskabeligt hierarkiet og formerne. Ingen havde regnet med, at byens udskud og byens fine frøken overhovedet kunne finde sammen, endsige blive gift.

    Men, men, men.... Denne fromme, fine frøken havde en kærlig onkel, der i perioder nærmest flyttede ind hos den fine apotekerfamilie med de to kønne døtre og en meget begavet søn. Denne onkel udgør en helt anden historie, dog er flettet således ind i denne, at han var vist nok årsagen til at frk. Line er blevet sendt udenlands som - ja, tænk engang - au pair for slægtninge i Tyskland. Au pair? Line, der ellers aldrig rørte en finger i sit eget hjem? Alle var forbløffet...

    Ligeledes var alle de fine i landsbyen, forbløffede over at inden Line rejste - gjorde begge hendes forældre en hel del for at komme tættere på "bundskraber-familien" og det skete også, at frk. Line kom til at have så varme følelser i hjertet, for denne sølle, blege og fattige knægt, at han efter hendes afrejse talte dage, uger og måneder til hendes hjemkomst igen. Forelsket over begge ører.

    Frk. Line kom tilbage 6 måneder senere og gensynsglæden ville ingen ende tage. Kun to måneder senere, under en beskeden ceremoni blev de gift i landsbykirken. På bryllupsdagen i 1960 (vist nok) var de begge 24 år gamle.

    Jamen... så fulgte tilværelsen med så godt den kunne. Børnene blev født. Denne blege knægt blev til mand. Gik i skole om aftenen og nåede op på en niende klasses niveau (eller hvad det nu hed dengang), da han fik en ansættelse indenfor el-branchen som håndværker. Efter nogen tid flyttede hele familien til København, og på et tidspunkt... ved at være på rette sted og på det rette tidspunkt - kom de rette forslag på bordet og "fattiglusen" Henrik er blevet selvstændig.

    Det hjalp gevaldigt på virkelysten, at fru Line, efter den tredje piges fødsel har erklæret, at Henrik skulle ikke ind i hendes seng før han tabte de ti kg for meget han kom til at veje, i forhold til hans vægt på bryllupsdagen. At han så gjorde ihærdige forsøg og lykkedes også adskillige omgange - betød langtfra en genoptagelse af de ægteskabelige fællessysler. Det endte med, at fra begyndelsen af 1970-erne levede de i den hellige cølibat. Line frivilligt. Henrik modvilligt.

    Han kastede sig så over forretningen, begyndt vist nok også at drikke lidt rigeligt i sin sparsomme fritid. Fru Line ønskede ikke, at forretningen skulle omtales hjemme og specielt ikke ved middagsbordet. Det var jo ikke så pænt at tale om penge mens man spiste, og da slet ikke når der var gæster! Så for eftertiden eksisterede forretningen ikke, lige så snart man trådte over dørtærsklen til det hellige hjem.

    Forretningen var dog ikke mere beskidt (el-branchen), end at fru Line er blevet ansat i den pro forma til en løn, der lå direkte et trin under Henriks. Hun fik efterfølgende, årene igennem, overført "sin" løn til en bankkonto. Hun meldte sig i en fagforening, betalte sit kontingent til a-kassen og når den tid kom, at hun kunne gå på efterløn - gjorde hun det, lige efter generationsskiftet i forretningen, hvor det nu var døtrene, der kom til at beklæde de 3 vigtigste stillinger i firmaet, mens de ansatte udførte arbejdet.

    Og således hævede fru Line sin efterløn gennem flere år, uden nogensinde havde sat sine fødder på en arbejdsplads, uden at kende en eneste ansat i deres firma, der jo havde gjort dem hovedrige årene igennem. Det har dog ikke hindret hende i fortsat at optræde for bordenden og underholde sine hyppige middagsgæster med historier fra det virkelige liv, hvor gaderne vrimler med snyltere og nassere, der ikke vil have et ærligt arbejde og "vi andre må lide under de høje skatter og samfundsudgifter til alle den, der ikke gider arbejde."

    I mellemtiden vokser formuen i banken og på børsen... den private pengebeholdning har passeret for længst et sekscifret millionbeløb inkl. denne efterløn, der trofast kom hver måned og sørgede for, at fru Line kunne restituere i fred efter et langt, slidsomt og arbejdsomt liv - som "alle burde kunne lære af" Nåh ja, måske lige med undtagelse af Henriks genistreg af en redningsaktion, så nogle af millionerne kunne "reddes" og i stedet blev anbragt i fast ejendom i Firenze, Nice og Wien. Det taler man ikke højt om, selv om man så absolut mener at være i "sin gode ret" .

    Egentlig er det blevet til et helt andet indlæg end hensigten var, men det giver alligevel mening og sætter Kalis historie om den gode og den dårlige gerning - lidt mere i relief.

    "Samfundsstøtter" som disse sætter krydserne ved dem, der ligner dem selv og senere lovgiver, så det koster dem selv mindst, og alle andre mest....
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard Re: Retten til at (mis)bruge "systemet"?

    Kære søde Anina

    Jeg sidder målløs og med åben mund og læser det du skriver. Indholdet og hensigten er jeg slet ikke i tvivl om. Dette sker mange steder, men så er det bare med at være det rette sted på det rette tidspunkt.

    Jeg har selv en nabokone, der kun lige har arbejdet, så hun igen kunne få understøttelse. Hun havde juleassistance i en forretning hvert år, og det gav hende lige nøjagtig de timer hun skulle bruge for igen at gå på støtten. Sådan er det gået de 30 år, jeg har kendt dem.

    Det er søde mnennesker, men har bil, stort hus og er langt ude på højrefløjen. Nu er konen gået på ovegangsydelse efter næsten ikke at have bidraget med noget til samfundet. Det er den samme problematik og som også sætter Kalis historie - lidt mere i relief.

    Anina du burde skrive noget, du kan skrive noget andre får glæde af. Jeg er glad for du er på forum og skriver, men jeg kunne kunne også godt se dig forfatte en bog om noget af alt det du brænder for, altså på samme tid, som du er her. Dette projekt kunne jo blive et projekt til den dag, hvor kræfterne bliver mindre og du ikke skal arbejde så meget.

    Godt gået min pige.

    Knus Bea

  3. #3
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard Re: Retten til at (mis)bruge "systemet"?

    Kære Anina

    Ja jeg har sku også svært ved at få munden lukket, men at de findes det ved vi, men enhver hypper sit og skide være med hvordan andre har det.

    Men jeg må indrømme, at jeg altid har haft svært ved at forstå, at selv dem der ikke har ret meget også kan finde på at stemme borgerligt. Hvorfor gennemskuer de ikke partierne for når man spørger dem hvilket samfund de ønsker, så passer det jo ikke sammen med det de stemmer ja jeg fatter det ikke.

    Men selvfølgelig når jeg så læser de historier her begynder jeg måske at forstå...

    Jeg skal nok komme tilbage lidt senere har lidt travlt nu.

    Knus JS

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Retten til at (mis)bruge "systemet"?

    Citer Oprindeligt indsendt af Bea
    Det er søde mennesker, men har bil, stort hus og er langt ude på højrefløjen. Nu er konen gået på ovegangsydelse efter næsten ikke at have bidraget med noget til samfundet. Det er den samme problematik og som også sætter Kalis historie - lidt mere i relief.
    Man taler altid vidt og bredt om de sølle "misbrugere" på bunden af samfundet. Man taler aldrig om misbrugere i toppen af samme. Dem der har råd til at sætte revisorerne til at finde ud af alle smuthullerne og sålænge disse ikke er fundet og stoppet - er det enhver (der har råd) tilladt at benytte dem. Og tal ikke om moral eller etik. Sålænge et smuthul er åbent og tilgængeligt - er det moralsk forsvarligt at benytte det.

    Er smuthullet først blevet stoppet - er det fandeme også alle de andres skyld det hele. og så føler de sig snydt, leder efter syndebukke, finder dem og stemmer borgerligt, opfyldt af en retfærdig harme og virketrang. Alt dette uden den mindste tanke i retning af, hvad og hvor meget man selv påfører samfundet af tab, når man selv har mere end rigeligt, og alligevel stikker man snablen i alle de offentlige kasser man kan opdrive.

    Citer Oprindeligt indsendt af JS
    Men jeg må indrømme, at jeg altid har haft svært ved at forstå, at selv dem der ikke har ret meget også kan finde på at stemme borgerligt. Hvorfor gennemskuer de ikke partierne for når man spørger dem hvilket samfund de ønsker, så passer det jo ikke sammen med det de stemmer ja jeg fatter det ikke.
    Ja, der er en stand-by-tråd her, der måske med tiden kommer til at rumme nogle af svarene. Jeg tror, at det vil nytte, hvis vi vender tilbage til dette spørgsmål hver gang vi skaber, ser eller hører om en ny vinkel, for det er synd og skam, at vi er så blåøjede, som vi vitterligt er, ved at stemme dem ind, for hvem den lille mand er ingenting, og det afgørende er det daglige surrogat for et liv - det politiske spil og den euforiserende magt-fix. Noget, der under vores forhold befinder sig tættest på gud-begrebet og disse guder hav vi selv, beskedne mennesker, løftet op til den lyserøde, stak dem en lire i hånden og kaster os selv i støvet for.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  5. #5
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard Re: Retten til at (mis)bruge "systemet"?

    Du siger nøjagtig det som jeg har diskuteret med et par venner. Vennerne er forargrede over et par alkoholikere som bor i noget socialt byggeri i nærheden af, hvor vi bor. De henter bajere hver dag og de kommer slæbende med dem frem og tilbage i pendulfart. Alle kan se dem og alle kan forargres. De er på bistand og har råd til at ryge og drikke bajere. Denne diskussion endte med, at jeg "røg op i en spids" efter at have hørt på disse moralens vogtere. Jeg spurgte om de ville bytte tilværelse og jeg argumenterede for at en kasse bajere om dagen og 40 smøger nok var en billigere løsning end hvis samfundet satte alle sejl ind på at hjælpe dem. Jo flere bajere de drikker og jo mere de ryger, jo hurtigere dør de.

    De får sikkert så meget psykofarmaka og så mange bajere at de ikke opdager hvis de fejler noget alvorligt. Vi kom i denne forbindelse til at tale om nabokonen og jeg påstod hårdnakket at hun har svindlet mere en de to drukmåse. Drukmåsene er sikkert ikke født med en guldske i munden, som hun er.

    Jeg siger ikke at det skal være legalt bare at drikke bajere og ryge cigaretter og være doven, men enhver kan se at disse herrer er alvorlig ramte og jeg vil sgu ikke bytte tilværelse med dem, selv om det betød at jeg kunne sidde på min flade resten af min tid.

    Nok om det, men det skulle bare lige ud, for der er lige så mange snyltere i toppen af vores samfund, som der er snyltere på bunden.

    Tanker Bea

  6. #6
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    77
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Retten til at (mis)bruge "systemet"?

    Flot skrevet, Anina!

    Det gamle ordsprog "Når skidt kommer til ære, ved det ikke, hvor det skal være", har vist aldrig været så aktuelt som i disse år.

    Citer Oprindeligt indsendt af Bea
    der er lige så mange snyltere i toppen af vores samfund, som der er snyltere på bunden.
    Det er jeg også sikker på! Forskellen er bare, at snylterne i toppen koster samfundet mange, mange flere penge end snylterne i bunden.

    Hvad med de smarte "pengemænd" der gang på gang "går på røven" med deres finurlige selskaber - mange har domme for underslæb og hvad ved jeg? Hvordan kan det være, de kan fortsætte med at leve et liv i vild luksus og starte den ene virksomhed op efter den anden? Det må jo være, fordi "broderskabet" holder hånden over dem, hvad ellers?

    Det var bare en lille tanke over, hvordan "snylteri på samfundet" defineres, når det foregår henholdsvis i toppen og i bunden!

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  7. #7
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard Re: Retten til at (mis)bruge "systemet"?

    Ja, vi kan hurtigt blive enige om at der er snyltere alle steder. De fine snyltere skjuler det bare og det kan de gøre i lang tid. De små snyltere er så lette at få øje på. De har ikke fine biler de kan køre rundt i og skjule ders misbrug/brandert. Gad vide hvor mange, der kører rundt i store flotte biler med slips og jakkesæt, der er berusede? Rigtig mange tror jeg.

    Nå men Anina har ret, vi må prøve at finde frem til, hvorfor denne regering har så meget medgang, trods det at mennesket forsvinder helt til fordel for deres beregninger, overvågninger og trusler om dit og dat, hvis ikke der bliver sparet.

    Penge penge penge´og atter penge. Penge er gud........

    Nå ikke mere om det lige nu, jeg bliver så arrig når jeg kommer ind på dette emne, men det skal ikke afholde mig fra at tænke over, hvorfor det er på denne måde.

    Tanker Bea

  8. #8
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Citer Oprindeligt indsendt af Bea
    ...vi må prøve at finde frem til, hvorfor denne regering har så meget medgang....
    Spørgsmål er - Bea..... Piger .... om denne regering vitterlig har denne medgang eller.... om det ikke er resultat af et veltilrettelagt spind og medietaktik... ?
    Og resten af dette svar findes i tråden Folketingsvalg. Demokrati eller bedrag?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind