Viser resultater 1 til 8 af 8
  1. #1
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard BRYSTKRÆFT en bog af Maria Cuculiza




    Brystkræft
    - sådan overlever du

    En bog af Maria Cuculiza

    Bibliotekarens kommentar:

    Det er i den grad FANTASTISK.... på den absolut mindre gode måde.... at denne bog KUN er udgivet en enkelt gang herhjemme. Intet under at vi dør som fluer på bugnende ventelister og intet under, at når mange dør væk - er der ikke overlevende nok til at (be)kæmpe et - hele vejen igennem - SYGT system indenfor sygdomsbekæmpelsen....

    En skrue uden ende.... Løsning? Ja, løsningen er at de efterladte pårørende bør rejse dem, med eller uden Marias bog i baghånden og - gå i brechen for dem der allerede er borte og dem der allerede er syge, men i live endnu - sålænge dèt varer.... og dem endnu ikke syge, hvis leveår dog allerede et talte, uden at de aner noget om det.....

    Til helvedet med et samfund, der har råd til at forsørge de arbejdsfrie på tronen, betale milliarder for nogle få krigsfly, sende ungerne ud for at dø eller nedbrydes i fremmede krige, ville skaffe Olympiaden til København, betale for en-lille-internationel-statsmand-i-maven på egotrippere til politikere, før der bliver taget hånd om os - "myrerne" på gulvet og vores overlevelse, og selv om det er os - "myrerne", der punger mest ud til den statskasse, hvorfra pengene strømmer ud til alt andet end de menige borgeres liv og helbred.

    Og til helvedet med de politikere, der lader sig besnære af og lefler for medicinalindustrien - og vedtager love og forordninger med sigte på at vi skal hindres i selvhjælpen til bevarelse af vores helbred ved hjælp af vitaminer; mineraler eller urter og urteblandinger, der fremover kun må sælges hvis de er fremstillet af industrigiganter med pengekassen til koloenorme registreringsomkostninger! Hvis de da overhovedet gider beskæftige sig med det....

    I de efterfølgende indlæg får du mulighed for at finde mere information om Maria Cuculizas bog samt en del af diverse anmeldelser/kommentarer tilblivelsen af denne bog havde fremkaldt tillige med en del postyr på det danske Internet og i andre medier.


    Med venlig hilsen
    Bibliotekaren
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  2. #2
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard BRYSTKRÆFT en bog af Maria Cuculiza


    Brystkræft
    - sådan overlever du

    af Maria Cuculiza

    Pris: DKK 199,00
    Levering: 1-4 hverdage
    http://www.saxo.com/item/995499
    Sideantal: 214
    Indbinding: Hæftet
    Forlag: Ekstra Bladets Forlag
    Udgivet: 05-10-2005
    Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
    ISBN: 8777312023
    ISBN-13: 9788777312021

    Citer Oprindeligt indsendt af Saxo.com
    »Man siger, at når det handler om brystkræft, er der kun to slags kvinder. Dem, der har det - og dem, der er bange for at få det. Selv har jeg tilhørt begge grupper [.] Når jeg overhovedet lever i dag, er det ikke takket være det danske sundhedsvæsen. At jeg er i live, er det på trods af sundhedsvæsenets ventelister, lægers fejl, private og offentlige hospitalers sløseri, manglende dygtighed og magtmisbrug. Og alene i kraft af egen foretagsomhed og ikke mindst udenlandske lægers og venners hjælp.«

    Sådan skriver Maria Cuculiza i denne opsigtsvækkende bog om brystkræft. Med udgangspunkt i egne erfaringer fortæller hun, hvordan hun trods svære odds overlevede kræften, og hvordan vi alle kan ruste os bedre i kampen mod en sygdom, der gennemsnitligt rammer 10 danske kvinder om dagen.

    Udfra egne erfaringer fortæller forfatteren om hvordan hun overlevede brystkræft og giver råd om hvordan kvinder kan ruste sig i kampen med sygdommen.

    http://www.saxo.com/item/995499
    Brystkræft
    - sådan overlever du
    af Maria Cuculiza

    Indhold

    - Introduktion
    - Den dag, jeg troede, jeg døde
    - Tomme løfter og falske håb
    - Fingrene væk fra vores bryster - om mammografiscreeninger
    - Biopsi - cancerspreder eller harmløs?
    - Brystkræft - kridt skoene
    - Hold på bryst og lymfer
    - Operation - et eller to bryster?
    - Hemmeligheden om æggestokkenes betydning
    - Kemo - håb, hype og falske løfter
    - Brændte kvinder
    - Tamoxifen - russisk roulette?
    - Femar - morgendagens hormon
    - Herceptin - et tvivlsomt historisk gennembrud
    - Andre veje - alternativ behandling
    - Andre måder - hjælp til selvhjælp
    - Kys brystkræften farvel
    - Kilder


    Introduktion
    En guide til bedre livskvalitet og overlevelse

    Det er mit håb, at kvinder, der får diagnosen brystkræft, kan benytte Brystkræft - sådan overlever du til i højere grad at blive i stand til at vælge og stille krav til behandlingen af netop deres brystkræft.

    Men ud over at jeg håber, at syge kvinder kan bruge bogen som guide til øget livskvalitet og overlevelse, er det også mit håb, at den vil blive læst af raske kvinder - og deres mænd. Ikke for at forskrække, men for enten at kunne blive en bedre sparringspartner for syge veninder, søstre, koner, kærester og mødre. Eller for at være bedre forberedt til mange livsvigtige valg, hvis uheldet er ude, og man senere selv kommer til at være iblandt de alt for mange danske kvinder, der hver eneste dag rammes af rædsel på grund af en diagnose om brystkræft.

    Når man får diagnosen brystkræft, er man hyppigst under et så voldsomt stress og tidspres, at det kan være nærmest umuligt alene og uforberedt at gennemskue de mange tomme løfter og halve sandheder, som brystkræftpatienter udsættes for.

    Brystkræft er ikke for sarte sjæle, og Brystkræft - sådan overlever du er der også blevet til under stort og følelsesmæssigt og fysisk ubehag.

    Jeg vidste fra starten , at det formentligt ikke ville være uden personlige omkostninger at dykke ned i det økonomiske, moralske, smretefulde og komplicerede morads, som behandling af brystkræft udgør i Danmark.

    Men det var om muligt endnu mere trist, end jeg havde forestillet mig, at blive konfronteret med forskellene på, hvad vi bliver bundet på ærmerne, og hvad internationalt anerkendte kapaciteter indenfor brystkræft siger og skriver om bagsiderne af den ensidige screen-skær-brænd- og forgiftningspolitik som vi behandles under.

    Flere gange har jeg under processen været i svær tvivl om, hvorvodt det var klogt og ikke mindst sundt at fortsætte. det har været anstrengende og nogle gange smertefuldt at indsamle oplysninger og materialer om disse forskelle og erkende konsekvenserne. For hvilke informationer skal og kan man herefter stole på i Danmark? Hvor skal man gå hen hvis man bliver syg?

    Eller spurgt på en anden måde og endnu mere påtrængende: Hvordan skal syge danske kvinder forsvare sig imod den pengestærke og vhidkitlede overmagt i en ulig kamp for retvisende information, medbestemmelse, livskvalitet og i sidste ende overlevelse?


    Men hver gang jeg har været ved at smide det hele fra mig er mine tanker gået tilbage til den store gruppe af kvinder, som jeg har kendt, mødt eller mailet med. Kvinder med brystkræft, som på grund af manglende eller misvisende information og dårlig eller forkert behandling er blevet påført ganske betydelige, men unødvendige lidelser og sorger i forbindelse med deres sygdomj og hospitalsbehandlinger.

    Danmarks sorte rekorder

    Danske kvinder har rekord i dødsfald på grund af brystkræft. Vi er flest, der får det. Og danske hospitaler er blandt de dårligste til at behandle brystkræft.

    I OECD-landene kommer Danmark ind på førstepladsen, når det gælder dødelighed på grund af brystkræft. Men fremfor at gøre noget alvorligt for at forbedre disse ulykkelige forhold for dødstruede kvinder bilder vi os selv og hinanden ind, at de medicinske behandlinger redder mange liv og i øvrigt blevet så gode, at vi i dag står lige foran ikke mere at skulle dø af sygdommen.

    Uanset om vi er syge eller raske, har vi øjensynligt vanskeligheder med at rumme den angstfremkaldende virkelighed, som det er, at vi er ildestedte her til lands, hvis vi får brystkræft.

    Denne angst og vores berettigede håb har cdancerindustriens effektive markedsføringsmaskiner udnyttet til hype, blændværk og smarte mediekampagner om store medicinske gennembrud, minimale bivirkninger og næsten sikker helbredelse i form af høje reklamebudgetter og nogle gange betalte læger og interesseorganisationer. Virkeligheden er en anden. Og den er vi ikke på nogen måde tjent med.

    Jeg kender og har mødt mange kvinder, der har fået konstateret brystkræft. Både fra før, under og efter min egen sygdom. Yngre, ældre og andre fra min generation. Nogle lever, andre er døde.

    Ingen har gjort noget for at bremse den stigende epidemi. Min generation har en trefolds risiko sammenlignet med min farmor. Og alligevel er der ingen, der gør noget skelsættende. Selv fik jegt brystkræft for 5 år siden, som den første i min familie nogensinde.

    Og selv ville jeg - efter forgæves have tryglet om lov til at blive opereret - givetvis også have været død for længst, hvis ikke jeg i stedet var flygtet til Italien.

    Punktering af fortielser og løgne

    For fem år siden da operation, efterbehandling og kontrol var overstået, besluttede jeg mig for at bruge den chance og den fortsatte livstid, jeg havde fået foræret af de italienske læger, til at løfte i hvert falod bare nogle af slørene for de falske myter, fortielser og løgne, som vi dagligt udsættes for - frem for at bruge kræfterne på bare selv at lægge juridisk sag an mod diverse læger.

    En retssag ville være kommet til udelukkende at handle om mig og de enkelte læger, der optrådte forkert, og ikke om de generelt stærkt kritisable behandlingsforhold og misinformationer, som mange danske kvinder lider under.

    Desuden ville en vundet retssag formentligt højst have medført et par virkningsløse reprimander og måske en mindre økonomisk erstatning. Og da hævntogter ikke er noget, jeg beflitter mig med, var udsigten til symbolske irettesættelser og en lige så symbolsk erstatning uinteressant og ikke værd at bruge kostbar psykisk og fysisk krudt på.

    En retssag ville f.eks. aldrig have kunnet at sætte fokus på de falske påstande om, at den samlede dødelighed er faldet med 30 procent, at mammografiscreeninger nedsætter dødeligheden med over 30 procent, og at såvel hormonbehandlinger, strålebehandling som kemobehandlinger hver især også skulle være i stand til at nedsætte dødeligheden med mere end 30 provent.

    Ingen afgørende gennembrud

    Ingen af tallene passer med virkelighedens verden. De modsiges af vore egne elendige overlevelsestal, af internationale, økonomisk uafhængige statistikker, undersøgelser af verdensberømte brystkræfteksperter. Og de pseudopositive tal holdt oppe af bevidste talfiflerier inkluderer som regel ikke undertrykkelse af bivirkninger og dårlige behandlingsresultater.

    Trods mange milliarder kroner til forskning og megen medieopmærksomhed samt løfter og påstande om det modsatte er der ikke sket afgørende gennembrud i behandlingernes effekt på vores overlevelse.

    Men mammografiscreeningernes, kemo, - stråle - og hormonhbehandlingernes forebyggende og helbredende virkninger promoveres i kostbare glittede brochurer i høje toner betalt og besunget af medicinalindustrien, mens behandlingernes reelt spinkle resultater og nogle gange dødelige bivirkninger nedtones eller helt forties.

    Og ikke mindst bliver vores lovformelige ret til at blive fyldestgørende informeret, inden vi giver vores samtykke til diverse behandlingsmetoder, ignoreret. Det er ulovligt. Det er urimeligt. Det truer vores livskvalitet og overlevelse.
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  3. #3
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard Re: BRYSTKRÆFT en bog af Maria Cuculiza

    Citer Oprindeligt indsendt af Bibliotekaren
    Brystkræft
    - sådan overlever du
    af Maria Cuculiza

    Indhold

    - Introduktion
    - Den dag, jeg troede, jeg døde
    - Tomme løfter og falske håb
    - Fingrene væk fra vores bryster - om mammografiscreeninger
    - Biopsi - cancerspreder eller harmløs?
    - Brystkræft - kridt skoene
    - Hold på bryst og lymfer
    - Operation - et eller to bryster?
    - Hemmeligheden om æggestokkenes betydning
    - Kemo - håb, hype og falske løfter
    - Brændte kvinder
    - Tamoxifen - russisk roulette?
    - Femar - morgendagens hormon
    - Herceptin - et tvivlsomt historisk gennembrud
    - Andre veje - alternativ behandling
    - Andre måder - hjælp til selvhjælp
    - Kys brystkræften farvel
    - Kilder
    Indhold - udvidet

    Introduktion
    - En guide til bedre livskvalitet og overlevelse
    - Danmarks sorte rekorder
    - Punktering af fortielser og løgne
    - Ingen afgørende gennembrud

    Den dag, jeg troede, jeg døde
    - Sådan startede det
    - Ventelister
    - Knuden
    - Helt ufarligt?
    - Hamlets tavshed
    - Tilbage i det offentlige
    - Stilhed før stormen
    - To cancer i en
    - Vidnereglen
    - På knæ for Rigshospitalet
    - Den danske barnetro
    - Studehandel og rabat
    - Sicilien til undsættelse
    - Tiggen og truen
    - En kugle for panden?
    - Flugten til Sicilien
    - Trusler om kemo
    - Ensomme beslutninger
    - Heks på bål
    - Kontrol og opfølgning
    - Brystkræft og ortopædkirurgi
    - En dårlig investering
    - Afvist igen
    - Tvivl
    - De andre kvinder
    - Hjælp til selvhjælp
    - Onkologernes dominans
    - Tro, håb og?
    - Dilemmaer
    - Samfundshensyn
    - Flere afslag

    Tomme løfter og falske håb
    - Skær, brænd og forgift
    - Den tabte krig
    - Det informerede samtykke
    - Big Pharma
    - Pengenes magt
    - De falske håb
    - Information og medansvar
    - Tal-fup
    - 15 krav

    Fingrene væk fra vores bryster - om mammografiscreeninger
    - Selvundersøgelser
    - Den passionerede uenighed
    - Kræftens Bekæmpelses fortielser
    - Screeninger koster liv
    - Skadevirkninger af screening
    - Tab af livskvalitet
    - Uberettiget og vildledende
    - Mangefuld rapport
    - Pengenes magt og klirren
    - Krav om bedre information

    Biopsi - cancerspreder eller harmløs?
    - Fine og grove nåle
    - Enighed om fordele
    - Uenighed om ulemper
    - Kræftspreder?
    - Livsvigtige forskningsresultater
    - Fortæl os sandheden
    - Diagnose uden vævsprøve
    - Biopsi - hvordan du gør
    - Bivirkninger
    - Fuld kontrol

    Brystkræft - kridt skoene
    - Det er dig, der bestemmer
    - Alt på skrift
    - Du og dine læger
    - Viden er magt over dit liv
    - Spørgsmål om videre undersøgelser
    - Hvorfor second opinion er vigtig
    - Second opinion kan spare liv
    - Situationer hvor second opinion især er påkrævet:

    Hold på bryst og lymfer
    - Hvor i brystet opstår kræft?
    - Hvilje typer brystkræft findes der?
    - De 4 stadier
    - Lavrisikogruppen
    - Højrisikogruppen:
    - Pas på brystet
    - Stor fare for overbehandling
    - Risikable strålebahendlinger
    - Fornægtende afvisninger
    - Egne undersøgelser
    - Spørgsmål:

    Operation - et eller to bryster?
    - Gråd og tænders gnidsel
    - Tjek kirurgen
    - Spørgsmål til kirurgen, inden du beslutter dig om operation
    - Svulsten eller hele brystet?
    - Fjernelse af brystet
    - Brystbevarende operation
    - Kirurger uden erfaring
    - Fjernelse af lymfekirtler
    - Skildvagt - en ny kirurgisk metode
    - Spørgsmål, når du har besluttet dig for operation
    - Hjem efter operationen
    - Lymfeødem
    - Tegn på startende lymfeødem

    Hemmeligheden om æggestokkenes betydning
    - Spørgsmål:

    Kemo - håb, hype og falske løfter
    - Giftige håb
    - Falske sange
    - Reduktion af risiko
    - Hver kvinde sit valg
    - Uafhængig forskning i kemo
    - Hård kritik af kemo
    - De falske håb
    - Hvad er kemoterapi?
    - To slags kemoterapi - CMF og CEF
    - Højrisikogruppen
    - Kvinder før overgangsalderen:
    - Kvinder efter overgangsalderen:
    - De fortiede bivirkninger
    - Fup eller fakta
    - Begrænset information
    - For lidt eller for meget
    - Retten til fuld information
    - De almindelige korttidsbivirkninger
    - Kvalme og opkast
    - Diarrè
    - Træthed efter kemo
    - Smerter
    - Skjulte bivirkninger**
    ** Allergisk reaktion
    ** Blodpropper
    ** Blærebetændelse
    ** Cancer (behandlingsbetinget)
    ** Feber
    ** Følelsesløshed i hænder og fødder
    ** Gener ved injektionssted
    ** Hjertesygdom
    ** Kemohjerne
    ** Neuropenia
    ** Prikken og snurren
    ** Øjenproblemer
    ** Trombocytopenia

    - Om at kalde på lægen
    - Spørgsmål

    Brændte kvinder
    - Ukritiske læger
    - Færre tilbagefald
    - Men kortere levetid
    - Tilbagefald i brystet
    - Tilbagefald andre steder
    - Livslængde
    - Akutte og senere bivirkninger
    - De fortiede bivirkninger
    - Ring til din onkolog eller hospitalet hvis:

    Tamoxifen - russisk roulette?
    - USA maner til forsigtighed
    - Megen forskning
    - Danske underdrivelser
    - Mange bivirkninger
    - De alvorlige bivirkninger
    - Spørgsmål
    - Kontakt lægen hvis du:

    Femar - morgendagens hormon
    - Hvad er Femar?
    - Behandling med Femar
    - Femar og tilbagefald
    - Femar og overlevelse
    - Bivirkninger
    - De fortiede bivirkninger
    - Kontakt lægen hvis du får:

    Herceptin - et tvivlsomt historisk gennembrud
    - Bivirkninger
    - Behandling med Herceptin
    - Hvis du ønsker Herceptin
    - Spørgsmål:

    Andre veje - alternativ behandling
    - Der findes hjælp
    - Danmark bagest i bussen
    - Krigen om patienterne
    - Den triste virkelighed
    - Behandlingen lykkedes - men patienten døde
    - Kampen om guldet
    - Danske erfaringer
    - Big Pharma mangler innovation
    - Dårlige undskyldninger
    - Truende skyer på Big Pharmas himmel
    - Dødelige bivirkninger
    - Lægterne og pengene
    - Begrundet mistro
    - Videnskabelig kritik
    - Bevidst svindel
    - Alternative skyer på Big Pharmas himmel
    - Hjælp udefra
    - Big Pharmas modtræk
    - Angsten for sure læger
    - Politisk lobbyisme
    - Forbudte kosttilskud
    - Magtmisbrug
    - Gamle beskidte tricks
    - Kosttilskud - forbudt information
    - Kemisk medicin og mange løgne
    - Kræv alternativ forskning
    - Hospitaler og alternativ medicin

    Andre måder - hjælp til selvhjælp
    - Urtemedicin - fremtidens løsning?
    - Alger?
    - Aloe-Vera-juice
    - Astragalus membranaceous
    - Chlorella
    - Lakridsrod
    - Marietidsel
    - Nu zhen zi - en kinesisk frugt
    - Mistelten
    - Rød solhat
    - Tang
    - Vindruekerner
    - Andre kinesiske urtebladinger
    - Ayurvediske urter
    - Hold dig slank
    - Spis fedtfattigt
    - Motioner dig rask
    - Melatoninmangel og brystkræft
    - Solskin og d-vitaminer
    - Aromaterapi
    - Akupunktur
    - Massage dræber brystkræftceller
    - Svampe mod brystkræft

    Kys brystkræften farvel
    - Penge og lækker stil
    - Larmende tavshed
    - I den gode sags tjeneste
    - De sejrende ofre

    Kilder
    - Aviser:
    - Fagbøger:
    - Tidsskrifter:
    - Internet:
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  4. #4
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard Re: BRYSTKRÆFT en bog af Maria Cuculiza


    Brystkræft
    - sådan overlever du

    En bog af Maria Cuculiza

    Journalisten NR. 16/2005
    FREM I LYSET


    De nægtede at behandle hende for brystkræft. Nu skyder Maria Cuculiza med skarpt mod de danske kræftlæger i en håndbog, der blander personlig beretning med afslørende journalistik.


    Tekst: Jesper Vestergaard Larsen

    OVERLEVELSE. Maria Cuculiza er en usædvanligt besværlig patient. For fem år siden fik den tidligere tv-reporter ligesom 4.000 andre kvinder hvert år konstateret brystkræft – en sygdom, der hastigt suger livet ud af sit offer, hvis ikke den bliver behandlet i tide.

    Men modsat de fleste andre kvinder i statistikken tog Maria Cuculiza i bogstaveligste forstand sin sygdom i egne hænder.

    Efter at have fået sin kræftsvulst fjernet på Privathospitalet Hamlet blev hun afvist videre behandling af Rigshospitalet, fordi man mente, at hun hørte til på Hamlet. Til sidst krævede hun at få sin svulst udleveret af det danske sygehusvæsen – en transaktion, der fandt sted på parkeringspladsen foran Bispebjerg Hospitals patologiske afdeling.

    Svulsten viste hun til lægerne på et siciliansk privathospital, hvor man endte med at fjerne hendes ene bryst.

    I dag har hun fået lavet et nyt og stiller gerne op til interviews med demonstrativt nedknappet skjorte.

    Hendes bog »Brystkræft – sådan overlever du« er netop udkommet på Ekstra Bladets Forlag. Bogen er en personlig beretning om hendes behandlingsforløb og en guide til andre kvinder med brystkræft.

    Samtidig retter den et frontalangreb mod de danske brystkræftlæger, som Maria Cuculiza beskylder for uduelighed og for bevidst at skabe falske myter om bivirkninger og behandlings-
    resultater.

    »Den information, der gives i dag, er misvisende og forkert. Og så er den betalt af medicinalindustrien. Det synes jeg er for dårligt. Man kan også se det på brochurerne, hvor stråleterapi bliver omtalt, som om det er en lettere solskoldning. Det er ikke rigtigt, for det er behandlinger, man kan dø af.«

    Læs interview med Maria Cuculiza HER
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  5. #5
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard Re: BRYSTKRÆFT en bog af Maria Cuculiza


    Brystkræft
    - sådan overlever du

    En bog af Maria Cuculiza

    Boganmeldelse på http://www.bedremedicin.dk d. 07/11-2005

    Brystkræft: Sådan overlever du er en bog der fjerner illusioner. Maria Cuculiza, der er journalist, beskriver sine egne oplevelser med det danske sundhedsvæsen, efter hun for fem år siden fik konstateret en aggressiv form for brystkræft:

    Når jeg overhovedet lever i dag, er det ikke takket været det danske sundhedsvæsen.

    At jeg er i live, er på trods af sundhedsvæsenets ventelister, lægers fejl, private og offentlige hospitalers sløseri, manglende dygtighed og magtmisbrug. Og alene i kraft af egen foretagsomhed og ikke mindst udenlandske lægers og venners hjælp.
    Maria Cuculiza's beskrivelse af sit eget behandlingsforløb er uhyggelig læsning. Kampen for at få indflydelse på sin egen behandling. Kampen for at få ordentlig information om behandling og bivirkninger. Og det er kampe der skal kæmpes samtidig med en livstruende sygdom. En umenneskelig opgave, som lykkedes på trods af systemet.

    Her kunne historien have sluttet, men det er faktisk først her den begynder for alvor. Maria Cuculiza går i gang med omfattende research for at finde ud af hvad der ligger til grund for den danske behandling af brystkræft. Og interessekonflikterne vælder frem. Her er blot et enkelt citat fra bogen:

    Vores ret til informeret samtykke trædes nok hårdest og hyppigst under fode, når det handler om oplysninger om bivirkninger.

    Kræftens Bekæmpelses 25 siders hæfte til kvinder med brystkræft - sponsoreret af medicinalfirmaet Roche - er et godt eksempel på en ellers vigtig information, som hverken er uafhængig, troværdig eller fyldestgørende.

    Pjecen, som er lavet i et samarbejde mellem en af de helt store producenter af brystkræftmedicin, Roche, Kræftens Bekæmpelse og to af Danmarks toneangivende onkologer, professor, dr.med. Mogens Blichert-Toft og dr.med. Henning Mouridsen, er larmende tavs om de mest alvorlige bivirkninger og de beskedne behandlingsresultater.

    F.eks. informerer den sponsorerede pjece ikke om:

    * at uafhængige undersøgelser viser, at bestrålede kvinder over 50 år lever kortere end de, som ikke har fået stråler - og at strålerne kan give dødelige skader på hjerter og lunger
    * at antihormonmedicinen Tamoxifen gavner mindre end en fjerdedel af dem, der får pillerne - og at det samme medikament giver hver tredje kvinde depressioner
    * at kemobehandling gavner mindre end en femtedel af dem, der får det - og at nogen dør af selve behandlingen
    Alt for optimistiske løfter, misbrug af statistik og nedtoning af bivirkninger er gennemgående - og dokumenterede - problemstillinger i bogen. Det er nødvendigt at have denne viden for at kunne forholde sig kritisk til sin egen behandling og for at kunne stille de rigtige spørgsmål. Og her er der praktisk hjælp at hente, da bogen indeholder mange oversigter med helt konkrete spørgsmål man bør stille som patient.

    Der er kritiske og analyserende kapitler om biopsi, mammografi-screening, kemoterapi, strålebehandling, Tamoxifen, Femar, Herceptin, alternativ behandling og hjælp til selvhjælp. Og et godt set kapitel om kommercialisering af brystkræft, der er blevet 'hip og trendy kvindesag'.

    Bogen er veldokumenteret, og der er mere end tre sider med kildehenvisninger. Disse er dog generelle, og selv om det i de fleste tilfælde vil være muligt at finde frem til de undersøgelser, bogen bygger på, så ville det have været et ekstra plus med direkte kildeangivelser, sådan som det gøres i de videnskabelige tidsskrifter.

    Basale problemstillinger som interessekonflikter, mangel på uafhængig forskning, og mangel på uafhængig information, går igen på andre behandlingsområder end brystkræft, og derfor er bogen væsentlig, ikke kun for brystkræftpatienter, men for alle der beskæftiger sig med sygdom og sundhed, enten professionelt, som patient eller som pårørende.

    Maria Cuculiza fortjener en pris for at have skrevet denne bog.

    Link til kilden
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  6. #6
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard Re: BRYSTKRÆFT en bog af Maria Cuculiza

    Jesper Vestergaard Larsen (Journalisten NR. 16/2005)

    Efter at have fået sin kræftsvulst fjernet på Privathospitalet Hamlet blev hun afvist videre behandling af Rigshospitalet, fordi man mente, at hun hørte til på Hamlet.
    Rigshospitalet handlede ulovligt

    Den behandling, Maria Cuculiza oplevede på Rigshospitalet, var » smask-hamrende forkert og ulovlig«,siger direktør for Kræftens Bekæmpelse,fhv. sundhedsminister Arne Rolighed. Rigshospitalets lægelige direktør nægter at udtale sig.

    AF KLAUS LARSEN, JOURNALIST

    »Hvorfor magter danske læger ikke ordet undskyld? Hvorfor vil de hellere rode sig ud i løgne, tilsvininger af forkert behandlede patienter og journal-fikumdik?«

    Sådan spurgte journalist og forfatter Maria Cuculiza vredt i Ekstra Bladet (15. oktober 2005), da hendes bog: »Brystkræft: Sådan overlever du« netop var udkommet. Maria Cuculizas artikel side 22 i dette nummer af LÆGEN er et kort sammendrag af hendes egen historie, der (blandt meget andet) indgår i bogen.

    Tavshed på Rigshospitalet

    Historien, den fortæller, er således ikke ny. Alligevel fortjener historien at blive bragt her. Ikke mindst, fordi hverken forfatteren eller de journalister, der fulgte historien op, nogen sinde fik svar på de alvorlige spørgsmål, Maria Cuculizas møde med det danske sundhedsvæsen rejser. Det lykkedes desværre heller ikke for LÆGEN at få svar. Vi ville fx gerne have spurgt, hvad det var for en aftale, en professor på Rigshospitalet angiveligt havde indgået med privathospitalet Hamlet, og om landets førende sygehus virkelig fandt det forsvarligt at overlade behandling og re-operation af en aggressiv og kompliceret brystkræft til et lille betalingshospital.

    Som optakt til et interview fik Rigshospitalets lægelige direktør Jannik Hilsted endda forelagt Maria Cuculizas artikel. Desværre afviste Jannik Hilsted tilbuddet om at forklare sagen set fra hospitalets side. Det skete bl.a. med den begrundelse, at sagen havde fået rigeligt med presseomtale.

    I et kort Politiken-interview (5. oktober 2005) erklærede Jannik Hilsted det
    for »fuldstændig uacceptabelt, hvis den pågældende patient har fået forkert eller slet ingen information eller er blevet afvist«. Han tilføjede, at » det håber jeg ikke har været tilfældet, men jeg kan ikke afvise, at hun har modtaget forkerte informationer, og det er i så fald beklageligt«.

    Nogle dage senere spurgte en anden avis en overlæge på Rigshospitalets mamma- og endokrinkirurgiske klinik, om de virkelig havde afvist at behandle Maria Cuculiza. Med henvisning til tavshedspligten afviste hun at kommentere den konkrete patient, men sagde i en generel kommentar, at »vi kan og vil aldrig afvise patienter, hvis de har en etableret diagnose, og vi har en etableret og dokumenteret behandling« (B.T. 9. oktober 2005). Ifølge Maria Cuculiza var det dog præcis, hvad der skete. Og det har Rigshospitalet hverken benægtet eller beklaget.

    »Helt vanvittigt«

    Uanset, om Rigshospitalet har afvist Maria Cuculiza, fordi hun allerede var i behandling på privathospitalet Hamlet, eller af andre grunde, har hospitalet handlet ulovligt. Det siger direktør for Kræftens Bekæmpelse, fhv. sundhedsminister Arne Rolighed, der kalder forløbet »helt vanvittigt«.
    » Har hun behov for lægelig undersøgelse efter visitation fra en praktiserende læge eller speciallæge, skal Rigshospitalet tage imod. Og er der brug for yderligere undersøgelse og efterfølgende behandling, skal de selvfølgelig tilbyde det. Hun er dansker og har fri og lige adgang til vort sundhedsvæsen i Danmark. Det, Rigshospitalet har gjort, er smask-hamrende forkert – og ulovligt«.

    — Er et lille privathospital i stand til at tage ansvaret for at operere og behandle en aggressiv og kompliceret brystcancer?

    »Overhovedet ikke. Det er vanvittigt. Det er muligt, at det er en kompetent hospitalskirurg, der foretager operationen. Men lige så vigtigt ved en operation er det team, der står omkring operationsbordet: røntgenfolket og især patologerne«, siger Arne Rolighed. »På et stort hospital har man jo patologen lige i nærheden til at lave frysesnitsanalyse og løbende vurdere, om man har skåret det væk, som er nødvendigt. I Maria Cuculizas tilfælde blev prøven sendt til Bispebjerg, og der gik flere uger, før der kom svar«.

    Arne Rolighed kalder det »fagligt forkert og servicemæssigt helt vanvittigt« at foretage brystkræftoperationer på et hospital af Hamlets størrelse, uanset om det er offentligt eller privat. »Når vi har fri og lige adgang til sygehusbehandling i Danmark, virker det helt forkasteligt, at hun skal overføres til privat betalingshospital og endda selv betale. Oven i er det en overlæge og professor, der legitimerer det ved at sende hende over til privathospitalet, hvor det i princippet kan være en læge fra hans eget hospital, eller ham selv, der opererer hende«.

    »Det bør stoppes«

    — De begivenheder, som Maria Cuculiza beskriver i sin bog, og i artiklen i LÆGEN, ligger seks år tilbage. Er det stadig nødvendigt at tage ansvaret for sin egen behandling. Eller kan man regne med, at de forhold, der beskrives, er ændret siden?

    »Det er blevet bedre i de sidste seks år. Der er på brystkræftområdet sket en øget centralisering. Et godt eksempel er Ringsted sygehus, der har forsøgt at samle al brystkræftkirurgi for hele Vestsjælland, Roskilde og Storstrøms amter i ét center. Og der er lignende tendenser i Sønderjylland, Århus og Aalborg, så det går den rigtige vej. Men det er ikke tilendebragt, og det er stadig ikke forbudt Hamlet at lave brystkræftkirurgi. Så en ny kvinde kan risikere at blive udsat for det samme i morgen på Hamlet. Og den nuværende regering har åbenbart ikke haft lyst til at begrænse også de private hospitalers frie initiativ«.

    Arne Rolighed håber, at den kompetence, som Sundhedsstyrelsen får med den nye sundhedslov, der træder i kraft ved årsskiftet 2007, vil give styrelsen den fornødne magt til at gennemføre en større samling af kræftbehandlingen »og stoppe sådan nogle som Hamlet«.

    — Du har jo selv erfaring fra store organisationer og politiske systemer. Hvordan reagerer man, når der pludselig dukker en så alvorlig kritik op? Udadtil afviser man selvfølgelig, at der er noget om snakken, nægter at kommentere osv. Men der må vel ske noget på de indre linjer, når sådan en sag eksploderer?

    »Det er helt sikkert. Sådan nogle skandalesager, der bliver trukket frem i medierne, gør altid indtryk. Der vil altid være enten en amtspolitiker, en sundhedsudvalgsformand eller en i ledelsessystemet, der beder om en redegørelse. Og i dag ser det også ud, som om sygehusledelser og afdelingsledelser i stigende grad tager ansvar og kommer med en forklaring på, hvad der er sket, og en beklagelse, hvis der har været noget galt. Og ændrer, hvis der er behov for det«, siger Arne Rolighed.» Der er enkelte skandalehistorier, som får meget stor effekt ud i systemet, og nogle kan faktisk udløse en stor audit – en analyse af, hvad der er gået galt i behandlingsforløbet «.

    — Men i denne konkrete sag er der, i hvert fald på overfladen, ikke sket noget sådant?

    »Jeg tør ikke sige, om der er sket noget på de indre linjer. Men jeg vil tro det – det plejer der at gøre i den slags sager – og ofte bliver der rettet op på det, uden at det nødvendigvis kommer på forsiden«.

    LÆGEN I HOVEDSTADSREGIONEN NR 3 JUNI 2006 WWW.LKF-HOVEDSTADEN.DK
    Link til kilden
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  7. #7
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard Re: BRYSTKRÆFT en bog af Maria Cuculiza

    KLAUS LARSEN, JOURNALIST:

    »Hvorfor magter danske læger ikke ordet undskyld? Hvorfor vil de hellere rode sig ud i løgne, tilsvininger af forkert behandlede patienter og journal-fikumdik?«

    Sådan spurgte journalist og forfatter Maria Cuculiza vredt i Ekstra Bladet (15. oktober 2005), da hendes bog: »Brystkræft: Sådan overlever du« netop var udkommet. Maria Cuculizas artikel side 22 i dette nummer af LÆGEN er et kort sammendrag af hendes egen historie, der (blandt meget andet) indgår i bogen.
    Blot en uheldig historie?
    Kronik

    Maria Cuculiza har arbejdet som journalist i mere end 20 år. Hun har været ansat på dagbladet Information, Det fri Aktuelt samt på DR TV og TV2 Nyhederne som reporter, redaktionssekretær og redaktør. Hun arbejder i dag freelance og har netop udgivet bogen ”Brystkræft – sådan overlever du”.

    Af Maria Cuculiza, journalist

    ”Something is rotten in Denmark”, udtalte vicepræsident Evelyn Lauder fra kosmetikgiganten Estee Lauder Inc. engang til mig i et tv-interview. Samtalen handlede hverken om Hamlet, Kronborg eller Shakespeare men om behandling af kvinder med brystkræft i Danmark, som hun gennem venner havde fået indsigt i. Dengang forekom hendes udtalelser mig noget bombastiske. Det gør de ikke mere. Ikke efter selv at have prøvet kræfter med behandlingssystemet - og slet ikke efter at have talt og skrevet med hundredvis af syge kvinder. Danmark er ikke blot det land, hvor flest kvinder får brystkræft, men også det land hvor kvinder med brystkræft lever kortest. Og når jeg fortsat eksisterer i dag fem år efter, er det ikke takket været det danske sundhedsvæsen. Tværtimod mener jeg, det er rimeligt at hævde, at jeg er i live på trods af ventelister, lægers fejl og uvidenhed, private og offentlige hospitalers sløseri og magtmisbrug.

    Den 12. maj foråret 2000 mærkede jeg en knude i mit ene bryst. Min praktiserende læge bekræftede næste dag mit fund. Og jeg overværede ham sende en fax til Rigshospitalet, hvor han bad om en hurtig undersøgelse. Da der var gået en uge, bad han mig om selv at kontakte hospitalet og rykke for en indkaldelse. Men her fik jeg besked, om at jeg ikke stod på nogen indkaldelsesliste. Der skulle sendes en ny fax. Jeg spurgte om, hvor lang tids yderligere ventetid jeg herefter skulle påregne. ”Den slags oplyser vi ikke patienterne om, fru Cuculiza”, lød svaret fra en ubehagelig røst i den anden ende af røret. I samråd med min læge, der heller ikke vidste, hvad ventetiden kunne løbe op i, besluttede vi, at jeg skulle tage på Privathospitalet Hamlet.

    På Hamlet fandt røntgenlægen en knude, som han syntes var suspekt og derfor skulle ud. Jeg mente, at kunne mærke, at knuden var vokset, og lod derfor uden tøven Hamlets brystkirurg foretage indgrebet. Da knuden kom ud i det åbne, viste det sig, at den i løbet af en uges ventetid var vokset fra at være omkring 1 centimeter hele vejen rundt til nu at være 1,5 gange 4 centimeter, så det var rigtigt fornemmet, at den voksede hurtigt. Man ville give mig svar hurtigst muligt på mikroskopering. Det kom tre uger senere via Bispebjerg Hospital, hvor svulsten havde ligget i kø i det offentlige system. Det var brystkræft. Hvilken slags vidste man ikke helt endnu.

    To dage senere blev jeg igen ringet op fra Hamlet. Det handlede om to forskellige former for cancer. Og man havde aftalt med Rigshospitalet, at jeg ville blive videreopereret på Hamlet, så det kunne vi ligeså godt aftale på telefonen med det samme. Det sidste ville jeg ikke gå med til uden videre. Som nu officielt diagnosticeret kompliceret brystcancerpatient måtte jeg herefter have adgang til Rigshospitalets kompetencer. Det hospital, som jeg havde hørt under størstedelen af mit liv. Bevæbnet med diagnosen gik jeg ved hjælp af udenlandske læge-venner i gang med en research, der viste, at den ene slags cancerceller spredte sig aggressivt med blodet, og at den anden voksede abnormt hurtigt.

    Al international forskning viste desuden, at Hamlet-lægens plan om en mindre reoperation var utilstrækkelig og risikabel. Hele brystet skulle af. Ellers ville den aggressivt voksende cancer komme tilbage igen med det samme med ny risiko for spredning. Måske havde svulsten bredt sig allerede. Næste morgen ringede jeg til min læge for at få ham til at henvise mig til Rigshospitalet, når man nu ikke ville foretage henvisningen på Hamlet. Min læge var rejst på ferie. I stedet fik jeg en nyuddannet vikar. Jeg forklarede situationen. Hun ville ringe tilbage. Det gjorde hun aldrig, og da jeg om eftermiddagen ringede op igen, var både hun og de andre læger gået.

    På knæ for Rigshospitalet

    Jeg besluttede så alligevel selv at tage chancen og ringe til Rigshospitalet og bede dem om en operation. På Rigshospitalet kendte de godt nok ganske rigtigt til mig og min situation. Men her hjalp ingen kære mor: "Professoren har besluttet sammen med Hamlet, at du skal fortsætte derude, og det ved du jo udmærket”, lød den kontante afvisning. Jeg forklarede, at jeg ikke var tryg ved hverken Hamlets faciliteter, kompetencer eller begrænsede behandlingsforslag. Og i øvrigt var jeg som enlig mor uden øvrig familie heller ikke i besiddelse af de yderligere mange penge, som en supplerende operation ville koste. Penge som skulle betales kontant, forud og med det samme. ”Vi to har ikke mere at tale om. Aftalerne er lavet, De kommer ikke ind her. Det har professoren bestemt. Farvel”, sagde sekretæren, som jeg kunne høre hele tiden konfererede med professoren, mens hun og jeg talte i telefonen. Et telefonopkald til Hamlet ændrede heller ikke noget. Jeg fastholdt mit ønske og min ret til Rigshospitalet og luftede tanken om ellers at tage til udlandet. Hvorefter kirurgen tilbød mig rabat! Et tilbud som skræmte mig. Hvorfor var det så vigtigt for ham at være den, der opererede mig? Havde han noget at skjule?

    Italien, nærmere betegnet Sicilien viste sig nu på grund af venskabeligt familiære forhold at være en reel mulighed. Her nede – på sydspidsen af Europa og ganske tæt på Afrika - både ville og kunne de godt operere mig, men det var en forudsætning, at jeg medbragte ultralydsbillede af svulsten inden den var blevet taget ud samt den udtagne svulst. Og jeg skulle komme med det samme. Hellere i dag end i morgen. Ellers ville man ikke tage ansvaret for en så problematisk situation. Men nu skulle det vise sig, at ultralydsbilledet var forsvundet på Hamlet og svulsten tilhørte Bispebjerg Hospital, som havde copyright. Til sidst lod patologen dog nåde gå for ret og jeg fik svulsten udleveret på en parkeringsplads sammen med venlig omsorg samt ikke mindst et råd om hurtigst muligt at få fjernet hele brystet: Hamlets kirurg havde nemlig ikke formået at tage svulsten ud i eet samlet stykke - men havde plukket den ud i stumper og stykker, hvorved risikoen for spredning var blevet stærkt forøget. 48 timer senere lå jeg nyopereret i en siciliansk hospitalsseng. Et bryst fattigere. Men lykkelig over at være sluppet ud af et land, hvor kampen for at blive ordentligt behandlet føltes som en større belastning end selve sygdommen.

    Da jeg efter operation rejste tilbage til Danmark, var det med strenge formaninger om straks at sørge for at melde mig på Rigshospitalets onkologiske afdeling og lave aftaler om, at jeg i overensstemmelse med de internationale retningslinier for min cancerform skulle CT-scannes hvert tredje måned det første år, det næste år hver femte måned og således nedtrappet de følgende syv år, hvor jeg gerne fortsat skulle være i live og dermed kunne erklæres helt rask og stoppe med scanningerne. Almindelige røntgenundersøgelser ville ikke være tilstrækkeligt, og CT-undersøgelserne skulle helst foregå på det samme hospital, så man kunne sammenligne billederne fra gang til gang. Desuden skulle jeg sørge for hvert kvartal at blive grundigt klinisk undersøgt af en specialist i brystkræft. Risikoen for at canceren kom tilbage samme sted var stor. Og i givet fald skulle den nye svulst fjernes med det samme, så den ikke nåede også at sprede sig med blodet til andre steder i kroppen. De ønskede ikke at deres hidtidige arbejde skulle være spildt.

    Om at være en dårlig investering

    Så ikke så snart havde jeg havde sat foden på dansk jord, førend jeg ringede til Rigshospitalet. Jeg oplyste om diagnosen og dermed behovet for en række fortløbende CT-scanninger, hvoraf den første skulle foretages seks uger senere. Jeg blev inviteret til at komme næste dag kl. 17. Da jeg mødte op viste det sig at være på ortopædkirurgisk afdeling. Jeg berettede min historie og mit behov for kvartalsvise CT-scanninger og kvartalsvise manuelle undersøgelser af mit brystområde. De nikkede og smilede. De forstod helt mine ønsker. Da jeg var færdig, omplimenterede de mig for min klare sagsfremstilling og glimrende danske sprog. De havde været nervøse for, hvordan de skulle klare en samtale med en italiener. Jamen, jeg var da pæredansk. Det forstod de ikke. De havde fået besked om, at jeg var en udenlandsk betalingspatient. Skuffelse, overraskelse og rådvildhed stod malet i deres ansigter. Jeg kom altså ikke med eurolapper til de slunkne kasser, men tværtimod for yderligere at udpine de sparsomme ressourcer med mine udgiftskrævende behov. Og så kan det nok være at piben fik en anden lyd. CT-scanninger bevilgede man skam ikke i mit tilfælde. Der var lavet økonomiske cost-benefit beregninger, som viste, at det ikke kunne betale sig. Man havde regnet sig frem til, at almindelig røntgen udfra en samfundsmæssig betragtning var tilstrækkeligt. Så røntgen var, hvad de kunne tilbyde mig. Og ifølge reglerne faktisk kun hvert halve år.

    Og i øvrigt var jeg var jo ikke den eneste, for hvem der i Danmark gjaldt andre opfølgende kontrolregler end dem, der blev anbefalet i de internationale protokoller. Aha, jamen hvad så med de kvartalsvise manuelle opfølgninger af mit brystområde. Var de også i modstrid med de danske regler? Ja, det var de egentlig. I Danmark gjorde man det kun hvert halve eller hele år. Men når jeg nu alligevel var der, ville hun da gerne undersøge mig. Hendes undersøgelse var mærkeligt famlende. Og grebet af mistanke spurgte jeg hende, om hun egentlig nogensinde før havde undersøgt et bryst.

    Nej, det havde hun faktisk ikke. Hun var jo ortopædkirurg. Men man var blevet enige om, at jeg skulle høre ind under hende, for den ene af mine cancertyper optrådte normalt i arme og ben, og man var i gang med at lave et sydsvensk-dansk center for den slags kræftceller. Således tilbage i det danske sundhedsvæsen måtte jeg bestille mig endnu en overlevelsesbillet til Sicilien kun få dage efter at være vendt hjem igen. Her fem år senere er jeg fortsat i live men altså også en frit i luften svævende cancerpatient. Uden adgang til samtale, kontrol og vervågning.

    Og hvad med alle mine medsøstre for hvem spørgsmålet også er: To live or not to live, men som måske ikke magter kamp, brok og kritik af et system, som de er så afhængige af ikke bare i dag men også i morgen?

    LÆGEN I HOVEDSTADSREGIONEN NR 3 JUNI 2006 WWW.LKF-HOVEDSTADEN.DK
    Link til kilden
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  8. #8
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    64
    Indlæg
    680

    Standard Re: BRYSTKRÆFT en bog af Maria Cuculiza

    Citer Oprindeligt indsendt af Bibliotekaren Se indlæg
    I de efterfølgende indlæg får en du mulighed for at finde mere information om Maria Cuculizas bog samt en del af diverse anmeldelser/kommentarer tilblivelsen af denne bog havde fremkaldt tillige med en del påstyr på den danske Internet og i andre medier.
    Det skal ikke være nogen hemmelighed, at da jeg for over to år siden fundet og videreformidlet bogen Brystkræft - sådan overlever du skrevet af Maria Cuculiza - havde jeg fortsat i erindring en anden forfatter - Merete Birkelund og hendes bog Ulydige kræftpatienter udgivet på Forlaget Hovedland i 1993. Ca. 10 år efter døde Marete Birkelund af sin kræftsygdom og selv om hun trodsede de medicinske videnskaber ved at overleve 14 år længere end selv de mest generøse lægernes prognoser har lovet - er det en kendsgerning at hun døde.

    Det var derfor en regelmæssigt tilbagevendende tanke om, hvordan det mon går med Maria Cuculiza? Hvor er hun? Hvorfor ser jeg ikke hendes navn nævnt, som før, i medierne? Lever hun eller lever hun ikke mere? Der er jo ingen garantier forbundet med overlevelse efter brystkræft. Mange af de overlevende lever med senfølger af behandlingen indtil disse tager livet af dem. Det er når behandlingen bliver værre end sygdommen.... Endnu andre dør efter at kræften er vendt tilbage.... Man tager intet for givet når man først har overlevet en kræftsygdom. Ikke som overlevende. Ikke som pårørende. Ikke som et vidne til sygdommen - Maria Cuculiza har budt indenfor og berettet om.

    Det blev en berusende glædelig oplevelse, da jeg i januar i år læst en artikel på 24.dk - Mad med smag for klodens overlevelse. En beskrivelse af besøget på Restaurant BioM, en økologisk restaurant ved Nyboder artiklens forfatter med ledsager havde anmeldt således: "Maden var smuk, opfindsom og hamrende fuld af raffineret smag. Og priserne mere end rimelige i betragtning af kvalitet og service. (...) Betjeningen var overmåde venlig. Servicen var upåklagelig. Rådgivningen om de skønne økologiske rødvin overmåde kompetent, og vores interesserede spørgsmål om økologisk, klimavenlig mad blev besvaret med begejstret enthusiasme for smag og klodens overlevelse." Kilde...

    Artiklens forfatter er..... Maria Cuculiza. Datoen er d. 16. januar 2009. Over 3 år efter at bogen "Brystkræft - sådan overlever du" er udgivet og gud-ved-hvor-mange-år efter at Maria Cuculiza selv var diagnosticeret med sygdommen. Hun lever og jeg håber at hun trives. Det håber jeg sammen med de mange tusinde mennesker, der kom forbi denne tråd og læste om Maria Cuculizas overlevelse, ikke takket være vore læger....

    I mellemtiden (19.03.2009) har Maria Cuculiza udgivet endnu en bog: Green makeover - befri dit liv for kemikalier, CO2-fodspor og resurcespild på forlaget Verve og jeg er ikke det mindste bleg for at anbefale den som en inspirerende julegave om et par måneder. Intet er så helsebringende som talent, frihed og medvind.


    EDIT/2016:

    Når systemet fejler
    - hvordan man undgår at skade kræftpatienter i det danske sundhedsvæsen

    Af Maria Cuculiza



    Pris: DKK 249,95
    Levering: 2-3 hverdage
    https://www.saxo.com/dk/naar-systeme..._9788771088700
    Sideantal: 266
    Indbinding: Hæftet
    Forlag: People's Press
    Udgivet: 14-06-2012
    Udgave: 1. udgave
    ISBN10: 8771088709
    FAUST: 29416486
    DK5: 61.606

    Saxo.com: I årevis har vi hørt om alt for lange ventelister og om, hvordan de reducerer helbredelseschancerne for kræftpatienter landet over. Vi ved også, at Danmark rangerer lavt på ranglisten over succesfuld kræftbehandling i forhold til de nabolande, vi normalt sammenligner os med.

    Det, vi sjældnere hører om, er, at kræftpatienter hver eneste dag skades eller dør på grund af 'utilsigtede hændelser', UTH, i Danmark. Man anslår, at op til 5.000 patienter om året dør som følge af fejl og hændelser, der kunne have været undgået, hvis meget i systemet var anderledes. Faktisk har man ikke overblik over fejlenes omfang, men det er fastslået, at kræftpatienter udsættes for fejl og skade dobbelt så hyppigt og alvorligt som andre patienter. Dermed er de utilsigtede hændelser i kræftbehandlingen et af de allerstørste problemer, det danske sundhedsvæsen står over for lige nu. Og alle, der arbejder i systemet, ved det!

    Når systemet fejler giver et alarmerende, men grundigt og præcist billede af det danske sundhedsvæsen og især af dets mangler, når det kommer til at behandle og helbrede kræftpatienter. Flere af landets dygtigste fagfolk - læger, sygeplejersker, regionsdirektører m.fl. - giver i bogen en forklaring på, hvor og hvorfor det går galt, og de kommer med deres bud på, hvordan lægerne og systemet kan holde op med at skade og slå kræftpatienter unødigt ihjel. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi skal blive bedre til at helbrede kræftpatienter i Danmark. Og det skal helst være NU!

    Kilde: https://www.saxo.com/dk/naar-systeme..._9788771088700
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind