http://www.politikerlede.com/

Okay - så må vi til det
På dette website vil vi bevise, at danske politikere er lige så svigefulde som badutspringerne i en bananrepublik. Vi vil bevise, at Christiansborg er en koldbøttefabrik, hvor politikerne udlever et skatteyderbetalt orgie i plattenslageri og pengemisbrug.

Politikerne er fulde af løgn
Så er sandheden sagt. Politikerne har gjort løgn og bedrag til en livsstil. Vejen til politisk succes er brolagt med løgne. Politiske svindelsager er efterhånden blevet hverdagskost. Næsten hver eneste dag dukker en ny politisk skandale op i medierne. Tiden kræver, at vi beskriver det politiske plattenslageri.

Tanken bag dette website er enkel:
Vi har ingen respekt for demokratisk valgte løgnere og plattenslagere. At beskrive deres fuskeri er forudsætningen for at kunne korrigere det system, der forsørger dem. God fornøjelse!

Politikerlede
Ordet »politikerlede« kom i danske ordbøger i 1962. Og det er ingen tilfældighed. Socialdemokratiet med J. O. Krag i spidsen samt Det Radikale Venstre dannede regering. Statsminister Krags livsfilosofi var: »Man har et standpunkt indtil man tager et nyt«. Sagt på en anden måde: Man er fuld af løgn!!

Hvem er vi?
Dette website handler om politisk plattenslageri. Vores navne, hårfarve og skonumre kan være ligegyldige. Vi er ikke en flok forfængelige narrehatte, der gerne vil være kendte. Det må andre tage sig af.
Vi favoriserer ingen og er ikke ude i noget bestemt politisk ærinde. Vi er ikke anarkister, utopister eller revolutionister. Vi er blot almindelige danskere, der er trætte af skatteyderbetalte selvhøjtidelige middagsherrer. Vi er trætte af politiske plathøvle, klamhuggere, fusentaster og selvglade åndsfyrster. Vi er trætte af skatteyderbetalte selvbestaltede eksperter, der vil belære os om, hvad vi skal mene. Vi er trætte af at finansere det overvægtige og ineffektive kommunale og statslige bureaukrati. Vi er trætte af det politiske økonomiske svineri. Vi kan ikke forstå, at Danmark skal have verdens højeste skattetryk. Vi kan ikke forstå, at det skal være en straf at være dansk.

Opfordring
Når du har læst dette website, så vil du forhåbentlig have mistet enhver respekt for politikerne. Og det er vi ikke kede af.
Nogen vil sige, at det ikke er pænt at kritisere de stakkels små højtlønnede politikere. Nogle mennesker bliver fornærmede, når man kritiserer »overdanmark« og det etablerede system. Nogle folk kan ikke acceptere, at der er andre politiske meninger end deres egne. Hvis du lider af disse svagheder:

Så bliv på dette website
Undskyld os. Nogen skal kalde spaden ved dens rette navn. Og i vores øjne medfører dette en »kølhaling« af politikerne og deres selvhøjtidelige rygklappende lakajer.

http://www.politikerlede.com/