Viser resultater 1 til 9 af 9
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Satans migræne !

    Citer Oprindeligt indsendt af Hejdien et andet sted her
    Aj hvor jeg føler med dig , jeg syntes jeg har rendt frem og tilbage i en konstant tåge af migræner de sidste par dage så jeg kan sagtens følge dig.
    Hmm... sikke eftervirkninger af et migræneanfald, det havde behaget at overfalde mig på en søndag, sidste søndag og en arbejdssøndag, der gik fuldstændig i sort og havde trukket sine grimme spor mandagen, dagen i dag og ikke mindst også dagen i morgen - i form af de praktiske konsekvencer jeg må leve med.... Ødelagt arbejdsglæde og smadrede private planer om at få nogle bunker fra hånden.... De samme bunker, der ikke mindste også er opstået som følge af en række af tidligere anfald af migræne....

    Selv om mine anfald kommer ikke oftere end en gang om ugen - og selv om jeg bruger verdens dyreste medicin til at slå anfaldene ned med - og selv om smerterne forsvinder - andre virkninger af migræne på mine kognitive og andre praktiske mentale funktioner forsvinder ikke..... Jeg er og bliver en grøntsag op til 3-4 dage efter et anfald dvs. op til 2/3 dele af hver uge er jeg og min indsats for at overleve, specielt den indsats der skal sikre mit levebrød på sigt - intet værd.... så er det sagt....

    Gad vide hvem kan vedligeholde langtids strategiske planer om at fastholde og udvikle sit levebrød, med migrænen på slæb? Efter snart 30 år i rollen som en erfaren migræniker må jeg meddele, at jeg ikke aner hvordan det kunne gå til, at jeg trods alt, alligevel havde overlevet så længe med denne plage og med jobbet i behold.... Jeg vil kalde det for et svineheld, bare et svineheld....

    Der er dog ikke megen tryghed man kan udvinde af "svineheldet".... dvs. man lever med en konstant trussel hængende over hovedet og uden nogen form for sikkerhedsnet, dag efter dag.... Hmm.. jeg har endnu ikke hørt om nogen, der bare fik sygedagpenge eller førtidspension smidt i hovedet af en diagnose: "migræne".... He, he... jeg har heller ikke hørt om nogen, der reelt har råd til at købe den rette anfaldsmedicin, når man endeligt havner på sygedagpenge eller førtidspension af andre grunde end migræne, når opsparingen omsider er væk.... For kopimedicinen er langt fra altid løsningen for enhver, uanset hvad fagkundskaben påstår. Kopimedicin påfører mig så mange bivirkninger, at det er langt at foretrække, bare at vikle hovedet ind i et varmt håndklæde og trække dynen over hovedet.... og blunde i timevis, frem til næste morgen sammen med håbet om, at når man vågner op igen - er migrænen væk....

    Det er dog ofte kun et forfængeligt håb. Min personlige rekord er 72 timer i træk.... så måske hellere skippe mad end medicinen.... Nu er det heldigvis (endnu) ikke mit problem idet jeg har min egen indtægt og behøver ikke vende hver en krone når jeg skal træffe et valg: medicin eller mad.... Jeg har råd til begge dele. Men jeg ved, at der er mange mennesker i vores DK-smørhul, der selv i skrivende stund end ikke har det valg. Deres midler er i forvejen så begrænsede, at de kun har råd til et varmt håndklæde....

    At vi lever i et samfund, der på mange måder handler stupidt og uøkonomisk, hænger vist nok sammen med at vi vælger tumperne til hobe, til at regere landet.... Fordi ubehandlet migræne er et stort samfundsproblem på sigt, idet ubehandlet migræne beviseligt forårsager deciderede og uoprettelige hjerneskader, hvilket altid vil medføre store skader på samfundtsøkonomi i form af et stigende antal af borgere, der ikke vil kunne bidrage til samfundet som hvis deres hjerner ikke var brændt ud af en ubehandlet eller underbehandlet kronisk migræne....

    At jeg fortsat dog kan klare mig berør måske på den omstændighed, at min migræne havde fundet sit endelige leje således, at jeg (næsten) altid får anfaldet i fritiden - altså i weekenderne. Og her kunne der være mange smarte, skaderfro sceptikere, der ville fluks angribe med at sige, at migræne så må være en psykosomatisk sygdom - altså psykisk betinget og derfor "kunne man bare tage sig sammen".... kunne man....

    Jeg ved ikke hvordan det kan gå til, at man får sine migræneanfald netop i weekenderne.... Nogle påstår, at mens man til dagligt er tæt involveret i daglige opgaver og faktisk ikke har plads til at fejle noget - i weekenden derimod er der plads idet man ikke har dagen spækket med forhåndsplanlagte pligttjanser og derfor ser migrænen sit snit i, netop at dukke op når der er plads til den.

    Og så har vi problemet i en nøddeskal: de to dage man har brug for til at koble af fra hverdagen - går nu til at pines og plages + (når medicinen virker) til at gå med hø i hovedet, i stedet for hjernen og alligevel ikke kunne gennemføre oprydningen i skuffen eller besøget hos gode venner - man ellers havde glædet sig til hele ugen.... Fordi medicinen tager kun smerterne, men ikke de øvrige "kognitive" symptomer, der altid følger i kølvandet på et migræneudbrud....

    Spørgsmål er så - hvor mange gange og hvor mange år på denne måde tager det at "lære" ikke mere at lægge nogen som helst planer for den fritid man får i fremtiden, samtidigt med at man på forhånd ved - at der kommer mange anfald på de dage, der ellers var tiltænkt hvile og fritidssysler...?

    Jeg må squ være en psykopat idet det er først nu, over 30 efter mit første anfald, at jeg begynder at tvivle på, at jeg nogensinde får noget "privat" fuldført og kan lykkes med at opleve hvordan en "rigtig" fridag føles... Efter så mange år er selv erindringen om den fine følelse af at "have fri" er ved at forsvinde så man ikke længere end har en fornemmelse af hvordan det må føles.... at have fri og udrette de ting, alle andre (ikke migrænikere) tager som en selvfølge.... at kunne sige til sig selv: "se, jeg havde en fridag og brugte den til.... , og nu kan jeg glæde mig over det resten af ugen, og glæder mig til næste gang jeg holder fri.... fordi..."

    Hvorom alt er - har jeg begivet mig ud på Internettet for at søge info om netop "weekend-migræne" eller "ferie-migræne", eller "fritids-migræne". Men, men, meeeen.... det lader til at vi er ikke mange i Danmark/Skandinavien, der har problemet.... Der er, siger/skriver: intet at finde af info, undtagen to beskedne debattråde på Hovedpineforeningens debatforum.... : http://www.kortelinks.dk/?migraene1 og http://www.kortelinks.dk/?migraene2 ..... Hmm.... måske har jeg ikke søgt "godt nok", men hvad fa`en... jeg har jo lige haft migræne i weekenden, så er der noget at sige til, at jeg ikke kan finde ud af en skid af en ordentlig søgning på det danske internet?

    Jamen, hvordan kan det så være, at når jeg går på det "udenlandske" internet - er der pludselig en hel del at finde.... ?

    Når jeg søger på holiday migraine får jeg 867.000 hits smidt i hovedet.... og nogle af dem kan vitterligt bruges til noget, hvis min "migræne-hjerne" altså kan hive gamle engelskkundskaber frem, er der faktisk en del godt stof at finde og undersøge.... Men hvad med dem, der ikke kan sproget? Så er det bare ærgerligt

    Hmm... der var så meget at læse, at jeg helt havde glemt mit egentlige ærinde og blev opmærksom på et andet spørgsmål: "berømte migrænikere"..... i tilfældig rækkefølge: Julius Caesar, Joan of Arc, Cervantes, Mary Tudor, Carolus Linnaeus, Pascal, Nietzsche, Tchaikovsky, Robert E. Lee, Ulysses S. Grant, Karl Marx and George Bernard Shaw, Lee Grant, Martil Luther King, Pablo Ruiz Picasso, Thomas Jefferson, Vincent van Gogh, Claude Monet, Virginia Woolf, Napoleon, Sigmund Freud, Elvis Presley, Loretta Lynn, Whoopi Goldberg, Salvador Dali, Gustav Mahler, Charles Gounod, Emily Dickoinson, H.G.Welles.... (bare søg på famouse migraineurs og der vil sikkert dukke mange flere op....

    Nu er det, der er spændende omkring disse berømte migrænikere, at de fleste af dem først eller undervejs er blevet velhavende... Det har faktisk en stor betydning for, om man bliver eller ikke bliver en mester i sit fag og kan præstere at skabe store værker eller opnå andre mål samtidigt med, at man har denne sygdom... Ikke mindst når man selv kan bestemme sin arbejdstid - gør det på mange måder mindre håbløst at leve med sin migræne. Hmm... hvor mange af os mon kan det?

    Tilbage til den oprindelige hensigt med denne fortælling.... "i kølvandet" på et migræneanfald....

    Det er onsdag i dag. Tredje dag efter sidste migræneanfald jeg fik i søndags. Og første dag jeg igen kan tænke, finde på og fuldføre det jeg har påbegyndt.... Mandag og tirsdag gik med at bevæge mig rundt som en beruset flue i en møjbunke.... og sove.

    Ingenting var gjort, ordnet eller udført.... lige med undtagelse af jobbet, hvor jeg dog kun fungerede på rutiner og havde ikke påtaget mig noget, der krævede andet og mere end ryggradshandlinger. Jeg kunne ikke finde ud af at bade, vaske op eller lave mad.... Jeg gik ikke med skraldet. Jeg kunne ikke følge med i TV, ej heller kunne jeg læse en avis eller sy en knap i. Jeg kunne ikke handle endsige huske hvad jeg skulle bruge og halvdelen af det jeg handlede ind på må og få i mandags - har jeg slet ikke brug for.

    I 3 dage var jeg uvasket, sulten, tanketom, stresset af at vide hvad jeg skulle forsømme, søvnig, træt, afatisk m.v. Jeg slæbte mig ganske vist på toilettet, men det var også det hele.... resten fik lov til at sejle.... Altsammen følger af migræneanfaldet og på trods af at jeg faktisk slugte en Imigran Sprint, der har taget smerterne, men ikke alt det andet....

    De "praktiske" problemer omkring mit job i denne situation bestod af, at idet jeg sov det meste af søndagen - kunne jeg ikke komme på arbejde før natten var faldet på.... Og selvfølgelig skulle jeg sove når jeg kom hjem næste formiddag. Det gjorde jeg så..... og vågnede så sent, at det igen stod på nattearbejde natten til tirsdag. Tirsdag havde jeg sat alle sejl til ikke at skulle sove hele dagen væk igen. Det gik nogenlunde og jeg havde taget på job onsdag morgen kl. 03. Derfor kan jeg overhovedet begynde at fungere "normalt" i dag. Jeg har fået min nattesøv næsten igennem og kan derfor i dag, først i dag - begynde så småt at fungere igen.... efter migræneanfaldet søndag morgen. Det har taget mig over to dage at få en normal dagsrytme genoprettet. Shit, shit og atter shit!

    Sikke et liv, siger jeg bare. Jeg gruer allerede ved tanken om næste weekend igen. Hvem kan klare at skulle presse sit liv til 3-4 "ledige", migrænefrie dage hver uge og er der noget at sige til, at mine bunker vokser bare mere og mere? Og er det ikke bare underligt, at jeg dog fortsat fungerer udenfor "systemet", selv om det nu har været "sådan" i over 30 år? Men træt af det - det er jeg - mere og mere

    Hvorfor skrive om det netop i dag, når dette er ikke noget nyt og burde derfor bare tåles....? Hmm... måske fordi den tredje og den anden weekend siden - udeblev min migræne fuldstændig og jeg kunne prøve hvordan det føles ikke at vågne op med migræne lørdag eller søndag morgen.... Det er fantastisk hvor hurtigt man kan vænne sig til noget godt - og hvor langsomt går det med at indse (igen-igen), at det kun var en forbigående bedring
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    dvs. man lever med en konstant trussel hængende over hovedet og uden nogen form for sikkerhedsnet, dag efter dag....
    ...........
    Jeg må squ være en psykopat idet det er først nu, over 30 efter mit første anfald, at jeg begynder at tvivle på, at jeg nogensinde får noget "privat" fuldført og kan lykkes med at opleve hvordan en "rigtig" fridag føles...
    Anina, det kan godt være, det lyder komplet tåbeligt, men jeg har på fornemmelsen, at din migræne kan skyldes netop den konstante trussel og det manglende sikkerhedsnet = det pres, du har levet under de sidste 30 år!

    Grunden til at jeg tror det er, at mine egne migræneanfald jo faktisk begyndte, da jeg startede på min sidste arbejdsplads - en arbejdsplads, hvor mine arbejdsvilkår var ad h..... til, og jeg selv havde det ad h.... til. Jeg havde dengang migræneanfald ca. 1 gang om ugen

    Efter jeg er stoppet med at arbejde, er anfaldene så godt som ophørt. Jeg har faktisk kun anfald, hvis jeg er i en presset situation, men så er den også stensikker!

    Jeg kan altså ikke lade være med at sammenligne, for i den tid, vi har "kendt" hinanden, er der SÅ meget, du har skrevet om din egen situation der for mig indikerer, at det et eller andet sted alligevel har noget at gøre med din psyke - og her mener jeg absolut ikke "man bare kan tage sig sammen"! Gad vide, om det er din livsførelse, der gør dig syg??? Undskyld, men mine tanker og ord er kærligt ment!

    Knus, Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  3. #3
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Norge
    Alder
    64
    Indlæg
    1,774

    Standard

    Kjære Anina

    Dette er rystende lesing, og noe av det verste jeg har kommet over på lenge. Hvordan skal jeg kunne forstå dette, som nesten aldri har en skarve hodepine...??

    Jeg googlet litt, og fant denne, men du kan sikkert alt om medisiner, og også hva som skjer innen forskning...

    http://www.illustrertvitenskap.com/p...p?d=154&a=3765

    Her er mer. Er dette den samme som du bruker?
    http://www.helsenett.no/index.php?op...62&sectionid=1

    Denne da? Jeg blir desperat på dine vegne:

    http://www.astrazeneca.no/presse/helse/0602migrene.html

    Jeg håper du får hjelp snart! Dette er jo helt forferdelig! Du kan da ikke ha det sånn! 30 år???

    Dette var sikkert ikke til mye hjelp, men jeg føler med deg så veldig.

    Kan du google mer på denne...om den er interessant:

    http://www.pfizer.no/templates/Medicament____169.aspx

    Huff - jeg duger ikke til "reservelege"...

    Knus og kram og måtte du få lindring snart!
    The Law of attraction: “Du bliver hvad du tænker”!

  4. #4
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    614

    Standard

    Hej Anina...

    Det er en beskrivelse af migræne, som virkelig har gjort indtryk på mig.

    Mit dybeste kendskab til migræne har været, at min skolekammerats mor måtte gå i seng for nedrullede gardiner, hvor hun skulle have absolut ro. Hun kastede også en del op. Det gjorde dengang stort indtryk på mig, og jeg har da også sendt hende nogle kærlige tanker, når jeg selv har ligget med tømmermænd.

    Men jeg faldt over noget, du skrev:

    jeg har endnu ikke hørt om nogen, der bare fik sygedagpenge
    Jeg har selv været selvstændig og kæmpet med næb og kløer. Jeg fik sygedagpenge på halv tid, så jeg kunne arbejde halv tid.

    Jeg skiftede mellem fuldtidssygemelding og deltidssygemelding, og det var en god ting med deltid, da man jo så kunne bevare "kontakten" med sit firma.

    Det er jo ikke noget, man kan leve af - altså 50% af cirka 15.000 kr. pr. måned, men det hjælper da lidt på budgettet - måske netop til den ferie, som du INTET skriver om.

    Det bringer mig så videre til et spørgsmål til dig.

    Holder du nogensinde ferie 3 uger i træk? Og hvordan går det så med din migræne?

    Jeg "kender" dig jo kun fra nettet, men du lader til at være en meget foretagsom kvinde - måske for meget. (Jeg har vist selv en rem af huden.)

    Men du skal vide, at jeg virkelig føler med dig. Det må være slemt ikke at kunne bruge en arm, men når hovedet ikke "virker", må det være forfærdeligt.

    Knus og kram med ønsket om,
    at du får nogle hovedpinefrie weekender.
    "Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold" (Siw, 10 år).
    "Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele." (Peter 8 år)
    "De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen." (Christian 8 år)

  5. #5
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Kæreste du

    Dit indlæg chokerer mig, og jeg er bare så ked af det på dine vegne. Jeg har altid vidst, at du har det slemt, og jeg ved da heller ikke hvorfor det skulle tage så lang tid inden jeg fattede at det var så slemt. For pokker, hvis jeg kunne hjælpe dig så gjorde jeg det. Ord hjælper ikke på smerter, og jeg ved at du er så godt inde i tingene at du gør det som er bedst for dig. Det kunne jo være at det kunne lette lidt med lidt spabade? Jeg ved snart ikke, men det er da et forsøg værd. Stakkels lille du!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

    Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på om du også har migræne, hvis du holder en lille ferie. Jeg tror bare du har så travlt med at arbejde de timer hvor du kan at der ikke bliver til en ferie. For pokker, hvor er det noget "møj". 30 år med migræne, uden at du er blevet skør og uden du har mistet dit forsørgelsesgrundlag, jeg mener, og du arbejder stadig, det er bare så godt gået.

    Som sagt så aner jeg ikke hvordan jeg skal hjælpe dig, men finder jeg ud af noget kan du være sikker på at høre fra mig.

    Jeg tænker på dig og føler med dig.

    Knus og tanker Bea

    Jeg har selv en veninde, hun har migræne hver lørdag og det slåa næsten aldrig fejl. Om søndagen er det væk. Hun får også imigran. Altså har du en lidelsesfælde. Jeg må indrømme at jeg efter at læse at det tager flere dage at få det rystet væk fra kroppen /hovedet, så kan jeg bedre forstå, hvorfor hun har fået en depression. Du skriver så levende og let forståeligt så sammenhængen " fiser ind på lystavlen". En ting er helt sikkert. Du har ikke mistet evnen til at skrive et fan.... godt indlæg.

  6. #6
    Registreringsdato
    Jan 2006
    Lokation
    Sjælland
    Alder
    54
    Indlæg
    677

    Standard

    Anina du beskriver meget godt en migræne jeg har desværre ikke løsningen på det, og jeg skriver her for at fortælle om migræne , og fordi du har bedt mig om det

    Men desværre tror jeg ikke at jeg duer til at beskrive en migræne så godt som dig

    MEN jeg kan sige at man kan få fleks og ftp for migræne for en stor del af min fleks kommer netop pga migræne skulle vi henholde os til mine fysiske smerter (på det tidspunkt hvor jeg blev visitret ) så havde det været afslag.

    Selv kender jeg kun alt for godt til migræner, men jeg tror også der er forskellige måder at leve med dem på. Jeg tror ikke jeg kan mindes en dag de sidste mange år hvor jeg IKKE har haft en murren i hovdet, hvor jeg simpelthen har kunne sige, yes jeg er klar oven i bøtten.

    Jeg kan huske da jeg i sin tid fik mit første migræneanfald (så modbydeligt er det altså ) og måske jeg også kan huske det fordi jeg sad og læste mine papir igennem i går

    Første gang jeg fik et migræneanfald var jeg gravid i 7 måned og var edder rasende over et eller andet ..

    Pludselig kunne jeg mærke en sindsyg hovedpine , jeg kunne ikke snakke (ordene kom forkert ud) og jeg kunne ikke mærke min venstre side af kroppen. Jeg blev indlagt og det gik hurtigt over, jeg fik at vide at det var et migræneanfald og det var ikke unormalt at kvinder oplevede det første gang i forbindelse med en graviditet. Nogen kvinder kunne gå hele livet med migræne og så forsvandt det når de blev gravide andre fik det når de blev gravide...

    Jeg fik det som en lille tillægsgave..

    Men hvordan man skal beskrive en migræne , tja det er mig en gåde (syntes du Anina forklarer det meget godt).

    Jeg har den typiske migræne hvor jeg ser lystflash hen over øjnene. Den varsler en migræne der er på vej og jeg skal skynde mig at kaste et par piller i hovdet (bare smerte stillende og ikke migrænpiller ) og så skal jeg lægge mig med det samme en time eller to , så kan jeg være heldig at stoppe det ...

    Men nu er det ikke altid at man kan stoppe det og slet ikke når man har børn. Hvis man er i byen eller noget , så er det jo umuligt og netop den med lysflash har jeg det værst med. Hvis ikke jeg får den taget i opløbet , ja så må jeg igennem imigran sprint, og de påvirker mig meget , jeg bliver underlig følsesløs i ansigtet en fornemmelse jeg hader og derfor tager jeg dem så lidt som muligt ...

    Når jeg har haft en af disse migræner , så har jeg flere dage hvor jeg har det som om jeg går inde i en osteklokke. Jeg kan høre og se og tænke men jeg kan tage mig selv i at sidde og tænke ... hvad fanden er det de snakker om (også selv om jeg selv snakker med ) og jeg kan tage mig selv i at sidde og tænke på .. hvem er de mennesker og hvorfor kender jeg dem ...

    Nej det er det jeg siger det er ikke til at forklare , jeg har det simpelthen som om jeg er i en forkert verden .. jeg er der uden at være der ...(den eneste måde jeg kan forklare det på er , en osteklokke eller hvis man er rigtig fuld og sidder og syntes at man følger med men man er der lige som ikke)

    Jeg har ikke rigtig mulighed for at lægge mig ned når jeg får migræne jeg kan lægge mig en time eller to men så skal man jo i gang igen

    Denne migræne kommer der også tit kvalme med, og jeg må indrømme at jeg prøver at provokere en opkastning. Hader det, men det er som om det letter lidt på det hele ..

    Jeg ved og kan mærke at mine nakkesmerter påvirker mig meget (det er en anden form for migræne de giver mig , det er mere som at få stukket knive ind i tindingerne og så går det videre til øjnene) så når jeg kan mærke en af dem er på vej, smider jeg igen et par piller i hovedet og smider alt hvad jeg har i hænderne og stiller mig ud under bruseren. Varmt vand på skulderne og nakken (hvor myoserne sidder ) kan nogen gange mildne eller udsætte det .

    Min søn kan nogen gange også få det væk ved at trykke på myoserne rigtigt hårdt .. men nu er det ikke altid han er i nærheden ...

    Den sidste form for migræne ved jeg, hvad jeg kan gøre for at afhjælpe.
    Fysioterapi som jeg ikke har råd til... Og jeg syntes taget i betragtning af, hvor invaliderende det er, at det er for vidlt at man ikke kan få økonomisk hjælp til det (har søgt og fået afslag). De sidste par år har de ikke været så slemme, men det år jeg har været i arbejde og siddet ved en computer og lavet skrivearbejde og tastearbejde er det blevet markant forværret .

    At det giver hjerneskade det tvivler jeg ikke på. De sidste tre månder på arbejdet kunne jeg mærke at min hukommelse blev dårligere og dårligere. Jeg kunne ikke huske hvad det var jeg var i gang med eller hvad det var jeg skulle. Når jeg nåede ud i den sidste time på arbejdet , ja, så fik jeg den osteklokke fornemmelse som jeg har med den anden migræne og ikke mindst så påvirker det mit sind i en grad jeg ikke bryder mig om. Jeg bliver ligeglad, med kollegaer med kunder og med chefen jeg får det sådan , jamen de kan rende mig , jeg føler selv at jeg sidder og ser åndsforladt ud , at jeg ikke rigtig kan få min krop til at lystre ..

    Det kræver en kraftanstrengelse og en grad af at tage sig sammen for at komme ud af virksomheden og hjem ... Når man køre hjem kan man blive helt bange for sig selv , for det er sådan at man køre igennem trafiklys kigger sig tilbage og tænker hmm var der grønt ...

    Flere gange er det sket, at jeg var ved at køre galt.. og jeg er ganske sikker på at det er mine myoser og den migræne det fremkalder ...
    Fordi jeg har været fri for det et par år , og det er de år hvor jeg selv har kunne bestemme hvor længe jeg skulle sidde ved feks computer. Nu skulle jeg sidde der igen i 5 timer med de belastinger det gav på mine skulder...

    Faktisk så bryder jeg mig ikke meget om at skrive dette, og det er fordi man kan få den ide, at det ser lidt håbløst ud ...

    Netop fordi man ved at myoserne kan der ikke gøres noget ved (det er varigt ifølge lægerne, man kan kun mildne det) og det påvirker ens hoved og krop i en ekstrem grad, og man ved .. at skal man blive på arbejdsmarkedet, ja så er man nød til at lære at leve med det, og en ftp er udelukket for vi har jo alle problemer med at huske hvor nøglerne ligger , vi har alle ondt i skulderen og vi har alle ondt i hovdet ...

    Det er noget vi skal lære at leve med...

    Den anden form for migræne lysflash gør mere ondt , den er mere ubehalig , men for mig går den væk engang imellem. Jeg har efterhånden lært hvad der fremprovokere den (menstruation , blinkende lys , forkerte skærme, chokolade, kaffe, skænderier, ked af det, frustrationer og en del fødevare) ting man kan prøve at undgå og så ved jeg at det stopper på et tidspunkt hvor med den anden....

    Ja, med den anden kan jeg jo ikke lade være at bruge mine arme, jeg kan ikke undgå de myoser jeg har, og jeg kan ikke lære at takle min stress (som er med til at provokere det ). Så den vil altid være en fast følgesvend. Nogen dage værre end andre, men hovedpinen vil altid være der.


    Hvorfor er det, at man har ondt i kroppen over det hele kan det også skyldes myoser (har dem i lænden i fødderne i benene og i albuerne) og hvad kan man gøre .. og hvorfor er man altid tung og træt i hovdet og føler sig distanceret til verden ... hvorfor kan man ikke huske og koncentrere sig ? Er det myoser og hovdepinen der følger med eller er det borrelia ? Eller er det noget helt trejde ??

    Vi lever desværre i et samfund hvor sådanne ting ikke accepteres jeg er visiteret til fleksjob ja... men snakker jeg med lægerne, ja så burde jeg have fysioterapi tre gange om ugen, jeg burde have en seng der aflastede mine myoser, jeg burde have en speciel stol .. Men det kan man ikke få for alle har hovdepine dårlig hukommelse og koncentration (det er den besked man får hvis man prøver at få hjælp.. ) Jeg tror ikke der er nogen hjælp for migræniker og kronisk hovedpine patienter før den dag hvor alle i regeringen har prøvet at være inde i vores hovder en måneds tid eller mere

    Håber at I kan følge mig. Det er blevet lidt rodet det her, men så skal I prøve at høre mig forklare lægerne det når det er he he

    Hvad angår den dyre medicin , så er jeg en af dem der ikke har haft råd til det, derfor har jeg måttet klare mig mange år uden og det sidste år har jeg mødt en anden med migræne som har forbamet sig over mig og har foræret mig dem, derfor har jeg kunne holde ud, men det gør så i dag at jeg faktisk ifølge mine lægepapir ikke har haft migræne

    Jeg har vist hende lægen de tomme æsker hun har skældt ud og har så skrevet det ind i mine papir.. men både hendes og kommunens indstilling til det er, hvis du virkelig har migræne så kan du ikke vælge medicinen fra, for det er så ubehageligt at du ville gøre alt for at få fat i dem og derfor ville du have prioriteret dem højre end alt...

    Men nu tror jeg at de fleste kan følge mig i at børnene og deres liv er vigtigere, også selv om man bliver invalideret af en konstant smerte , det siger mig mere om læger og kommunalt ansatte, at de kan tænke sådan, end det siger om dem der ikke har råd til deres migræne medicin ... :twisted:

    Hmm et forsøg på at forklare mine migræner

  7. #7
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Kære Hejdien

    Jeg synes du beskriver din migræne på en måde, så den går lige ind under huden. Det er en beretning der om noget, der fortæller hvordan en migræne føles, og at der er flere forskellige former og smerter forbundet med en.

    Du kommer også ind på, ikke at have råd til migrænemedicin, hvilket både er et problem for den enkelte patient og vores samfund.

    Du berører også emnet, at give og tage imod. Indlægget rammer således mange sider, vedrørende det samme emne.

    Selv om det er rystende læsning, er det godt at vide noget mere om migræne. Der er mange, der burde læse det, fordi der desværre går en del mennesker rundt og tror, at mennsker der er syge, bare skal tage sig sammen. Heldigvis har årene lært mig at, "det at tage sig sammen", er den værste sætning der findes.

    Det glæder mig så meget, at du nu har mødt et mennske, der gør der muligt for dig at få din medicin. Alle skal have råd til at købe medicin i vores samfund. Jeg får helt " myrekryb". Medicin er for alle, eller hvad? Når jeg læser dette er jeg ikke stolt af at være dansk, selv om jeg holder af mit land.

    Jeg kan kun håbe at du og Anina og videnskaben eller naturvidenskaben finder metoder hvorpå i kan undgå disse gener. Jeg glæder mig til at høre, når du/i får gang i spabadene. Måske er det lige det, der kan hjælpe dig/jer. jeg må sige, hvis bare nogle eg generne forsvinder, vil det være en stor lettelse for jer.

    Knus Og tanker fra Bea

    Jeg skriver til dig ligesom jeg gør til Anina. Det berører mig dybt og det gør mig meget ondt at nogle mennesker skal have det på den måde.

  8. #8
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Sikke mange gode svar Mange tak piger

    Jeg vender tilbage med mine kommentarer så snart som muligt, medmindre migrænen nedlægger mig igen fra i morgen

    Knus
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  9. #9
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Satans migræne !

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Sikke mange gode svar Mange tak piger

    Jeg vender tilbage med mine kommentarer så snart som muligt, medmindre migrænen nedlægger mig igen fra i morgen

    Knus
    Flere gode betragtninger + et migræne-trick findes her: http://www.overgangsalderen.net/foru...ead.php?t=6638
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind