Side 1 af 4 1234 Sidste
Viser resultater 1 til 10 af 37
  1. #1
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Icon3 I elefanternes fodspor... Sydafrika


    Jeg vil hermed forsøge at beskrive i ord og ikke mindst fotos om mine oplevelser tæt på de vilde dyr, som det stadigt er muligt at observere i deres rette natur, de storslåede savanner og tætte bush-områder, som sørgeligt nok indskrænkes dag for dag, pga. menneskets grådighed på magt, mammon og ubændig lyst til at opfatte sig selv som egenrådige på denne Jord.

    Lad mig tage dig med til MAD (My African Dream)…. Langt væk fra storbyens larm, en lille plet på verdenskortet, hvor man stadig kan opleve en storslået natur, vild og utæmmet. Lad os gå i elefanternes fodspor.

    Men alt har en begyndelse og det har denne fortælling også. Jeg vil begynde med at placere MAD på verdenskortet….



    Længere væk end Sydafrica, kan man næsten ikke komme. 19 timers flyvning fra Danmark til Johannesburg, denne kæmpe by, med over 5 millioner indbyggere, verdens mest rå by, med en kriminalitet og fattigdom som er ubeskrivelig, hvor apartheid stadig trives i bedste velgående, hvor aids er en del af hverdagen, og ikke bare er noget man hører om i medierne. Puha, lad os komme videre, væk, væk. Hop med mig på jeepen. 6 timers kørsel venter forude ad bjergveje der fører os gennem udløbere af Drakensbjergene, til Krüger national Park og MAD.



    Krüger national Park ser ikke ud af meget på et kort, men på det Afrikanske kontinent er afstandene store. Krüger parken er på størrelse med Jylland. I parken lever bl.a. omkring 12.000 elefanter, 2.000 løver og 1.000 leoparder. Med nu åbne grænser for dyrene ind til nabolandene Mozambiques Coutada park og Zimbabwes Gonarezhou park er der skabt. The Greater Limpopo Transfrontier Park på i alt 35.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmarks areal på 44.000 kvadratkilometer

    Det sorte område på kort nr. 2 er Krüger national Park.

    Fortsættelse følger

  2. #2
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Re: I elefanternes fodspor...


    Vel ude af Johannesburg fører vejen os forbi et af Sydafrikas store mine områder. Sydafrika har en stor minedrift industri, som eksporteres til hele verden. Undergrunden indeholder store forekomster af diamanter, guld, sølv, jern, kul og mineraler. Omkring disse miner opstår der små landsbyer, barakker stort set lavet af bølgeblikspladder.

    Landsbyernes sanitære forhold er under al kritik. Arbejdes og leve forholdene for disse arbejdere og deres familier, er noget af det værste jeg endnu har set i Afrika. Ikke alene arbejder de for en kummerlig løn, og udsættes dagligt for minesammenstyrtninger, og eksplosioner ved udsivning af gas i minegangene, men de skal også leve med følgevirkningerne fra støvpartikler i lungerne som de pådrager sig under udgravninger og sprængninger, mange af disse minearbejdere lider af ”stenlunger” – og diverse andre luftvejs sygdomme.



    Dette ”hul i jorden” – er menneskeskabt, måske et af de største i verden.
    Minen her ligger omkring en times kørsel fra Joannesburg.

  3. #3
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Re: I elefanternes fodspor...


    Vi kører hurtigt forbi denne skamplet på Moder Jords overflade, forude anes udløbere af Drakensbjergene.



    Disse majestætiske bjerge, skabt i jordens første levetid, mystiske og vildsomme, og godt gemt i deres midte, omkranset af høje bjergtinder, ligger verdens tredje største canyon. Dybe slugter, og vandfald der rinder ned af de ældgamle bjergsider.

    Dette syn har vi til gode, den tur tager vi en anden gang…nu gælder det om at komme igennem et mindre bjergpas, og ud på den anden side. Vejene i passet er smalle, og slynger sig i skarpe hårnålesving. Tågedis og tunge skyer hænger stort set altid over dette område. Det kræver dyb koncentration at køre bil her, vejene er tit glatte, og udsynet minimalt.

  4. #4
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Re: I elefanternes fodspor...


    På den anden side af bjergpasset, har naturen ændret sig drastisk, vi befinder os nu på en let bevokset savanne. Nu begynder vi at nærme os elefanternes land. En flok marabue storke har slået sig ned på savannen, en flok af denne størrelse fortæller os at de har haft et festmåltid.



    Marabue storke er ådselædere, naturens uundværlige skraldemænd. Rovdyrene og ådselædere, så som gribbe, marabue storke og hyæner har kronede dage, vi befinder os i slutningen af tørketiden, regnen vil forhåbentligt begynde at falde om nogle få uger, men mange af de planteædende dyr lider under tørken.( Sept 2007 ) Selv elefanter, giraffer, bøfler, og zebraer har på dette tidspunkt af året meget svært ved at finde føde, da både savanne og bush områderne er afsvedet af solen og totalt udtørret på grund af mangel på nedbør. Vandhullerne i området er tørret ind, kun ved Limpopo floden og Olifant floden, kan de endnu finde lidt føde, men selv her er det meget sparsomt, og vandstanden i floderne er meget lav.

  5. #5
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Re: I elefanternes fodspor...




    Landskabet veksler hele tiden mellem bush og lettere bevokset savanne, og lidt længere fremme af den støvede jordvej, står en enlig kudu buk og kigger roligt på os. Kudu’er hører med til rovdyrenes spisekammer, som også indbefatter, giraffer, bøfler, zebraer, gnuer, og ikke mindst de små vimse impalarer.



    Pludseligt springer en impala buk med sit harem over vejen, og smutter ind mellem de tørre buske og træer. Disse små kønne skabninger, er hurtige som lynet, og kan have held til at løbe leoparder og løver trætte, men geparden indhenter dem nemt, også over en længere distance…Geparden er verdens hurtigste dyr på landjorden. Vi vil senere kigge lidt nærmere på disse umådelige smukke kattedyr

  6. #6
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Re: I elefanternes fodspor...


    Vi er nu kun 5 minutters kørsel fra elefanternes land og MAD der ligger godt gemt her inde i Kruger parken, tæt ved Olifantfloden, men udover de væltede træer, og afbrækkede grene og lidt spredt elefantgødning, har vi ikke set noget til landjordens største giganter. Vi kører langsomt videre, med øjne og øre åbne, og pludseligt lyder der en bragen og knagen inde fra vegetationen i vejsiden, og vi får et glimt af en stor han elefant, der er ved at bane sig vej men retning mod jordvejen hvor vi kører..



    Selvom løvet på træerne er sparsomt på denne årstid, er det ikke altid nemt at få øje på en elefant, man skal virkelig have øjnene med sig. Som det fremgår af dette foto, er det svært at få øje på en 5-6 tons tung elefant mellem træstammerne. Og en velvoksen gammel han der går alene, og ikke i flok med andre han elefanter, skal man altid sørge for at holde god afstand til. De er næsten altid aggressive, og med en slunken mave pga. manglende fødekilder..uha uha, så er fyren her ikke i det bedste humør! Til alt held er vi jo kørende, der er ikke andet for end at træde på speederen, og komme væk i en fart!



    Her kommer elefanten brasende, den er endnu våd på kroppen af Olifant flodens vand, og ryggen er dækket af mudder, som elefanterne med snablen kaster op på ryggen, da det afkøler kroppen, og muligvis afhjælper kløen fra parasitter under huden…

  7. #7
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Re: I elefanternes fodspor...




    Endelig er vi fremme, og vi kører lige et lille smut rundt i området omkring MAD, og så sandelig, vi er kommet til elefanternes land. I ”baghaven” er en lille flok elefanter på vej mod den tætte bush, flokken består af hunner og et par halvstore unger. Stille og roligt vandrer de nu væk fra området omkring floden, hvor de har drukket og ædt af den grønne vegetation som stadig findes her. Solen går snart ned, klokken er omkrig 17.30 og elefanterne søger næsten altid ind i bushen når mørket falder på.

    Elefanter sover ikke i den forstand, de lægger sig normalt aldrig ned på jorden, men kan stå er par minutter med lukkede øjne, tit med hovederne hvilende mod en stor træstamme eller et af familiemedlemmerne i flokken. En elefant indtager kolonorme mænger føde i døgnet, selv om natten står de og tygger blade, frugt fra træer og buske, græs og kviste. Der skal meget føde til, at holde en så stor krop i gang døgnet rundt. På dette foto, kan man se nogle store termitbo, især i baggrunden af billedet, ses et af de kæmpestore bo, det ligner næsten et lille fort.

  8. #8
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Re: I elefanternes fodspor...




    Nu er solen ved at gå ned, og her bliver helt stille, fugle, små og store dyr søger ro og ly for natten.
    Og det må vi vist også hellere… så vi vender jeepen, og kører ind af indkørslen til MAD.



    Så er vi her! Og mørkt er det, men faklerne omkring huset bliver tændt og vil brænde hele natten, alle dyr skyer ild, og for øvrigt jager hverken løver, leoparder eller geparder normalt ikke efter mørkets frembrud, de jager kun tidligt om morgen, og sent på eftermiddagen. I de varme timer midt på dagen og først på eftermiddagen sover og fordøjer de deres bytte, og det samme gælder efter mørkets frembrud.

  9. #9
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Re: I elefanternes fodspor...


    Velkommen til MAD...



    Huset er nyopført, består af køkken, stue og 3 værelser. El forsyningen til huset leverer en generator, og vandforbruget til husholdning transporteres med tankvogn til huset, en stor vandtank til opsamling af regnvand leverer vand til den lille pool og toilet udskylning, dog ikke i tørketiden. Huset er for en stor del opført af naturmaterialer, og terrassen hævet lidt op fra jorden, da terrassen ellers i regntiden vil blive totalt oversvømmet, og den lille forskydning i niveauet fra jorden, afhjælper desuden indtrængen af ubudne gæster, så som slanger og skorpioner. Her er ikke tv eller internet. Men hvad skal man dog også med den slags, herude i elefanternes land.

  10. #10
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Re: I elefanternes fodspor...


    Her er Big Boy, han er en boerhund, racen hedder boerbull. Han er husets vagthund. Big Boy er efterkommer af de første hunde som hollænderne bragte med sig til Sydafrika, dengang de slog sig ned hernede. Den hvide befolkning i Sydafrika, er for den største del efterkommere af de gamle boere, og taler africaan men dog også engelsk. Den sorte befolkning i Sydafrika taler udover africaan også til dels engelsk, men også flere stammesprog, bl.a. ndebele, sotho swati , pedi, tsonga, tswana, venda, xhosa, og zulu.



    Big Boy tilhører Eve og Zippo, et sort ægtepar som har et værelse her i huset, Zippo er ranger, en slags ”natur sherif” i Kruger parken, og hans kone Eve hjælper til her i huset. De passer huset i regntiden, et hus kan ikke stå ubeboet i flere måneder, udover faren for indbrud, er der også stor risiko for vandskader, så det er meget vigtigt at der holdes øje med huset i disse måneder.

    Zippo er tit væk i et par dage af gangen, han har et stort område at overvåge, hans job består mest i at afværge krybskytteri, og observere hvor store flokke af elefanter, bøfler og kattedyr befinder sig i området. Jeg vil senere skrive lidt om Zippo og hans arbejde i området, den mand har lært mig utroligt meget om at færdes i naturen hernede, om dyrenes adfærd og signaler, og i det hele taget hvordan man gebærder sig som gæst i dyrenes verden.

    Som man kan se i genspejlingen i ruden, har jeg her mit lille digitale i brug, dette lille fotoapparat er nemt at håndtere, skal ikke indstilles, er helt idiotsikret, og lige hvad passer til min tekniske kunnen, men zoome kan det ikke!

Side 1 af 4 1234 Sidste

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind